Se den nye eksplosive trailer til fjerde sæson af 'Den som dræber – fanget af mørket'
27. september er der premiere på den nye sæson af den populære krimiserie om psykologen Louise Bergstein (Natalie Madueño) og drabsefterforskeren Frederik Havgaard (Simon Sears).
Denne gang handler det om en brutal likvidering af en ungt bandemedlem, som lige var blevet løsladt. Sporerne trækker tråde over Øresund og stiller spørgsmålet om, hvornår man har udstået sin straf, og hvor langt man er villig til at gå for at opnå retfærdighed.
Flere likvideringer finder sted, og både politiet i Danmark og Sverige er på bar bund i, hvem den maskerede morder er. At dømme ud fra traileren spiller Besir Zeciris unavngivne karakter en essentiel rolle i mysteriet.
Udover Madueño, Sears og Zeciri medvirker Cyron Melville, Dag Malmberg, Kajsa Ernst, Maria Cordsen, Rasmus Hammerich, Clint Ruben og Julia Ragnarsson i fjerde sæson.
De otte afsnit à cirka 45 minutters varighed kan ses hos Prime Video fra 27. september.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: