Serier | Nyheder

'Sommerdahl' vender tilbage med femte sæson på TV 2

Af
Signe Bjørg Granberg
20. marts 2024
'Sommerdahl' sæson 5
Peter Mygind vender tilbage i rollen som Dan Sommerdahl i krimiserien 'Sommerdahl' sæson 5 / Foto: Henrik Petit/TV 2

Del artikel

TV 2's hyggekrimiserie 'Sommerdahl' med Peter Mygind i titelrollen er klar til at opklare flere forbrydelser i det solbeskinnede Helsingør, når serien snart vender tilbage med en ny sæson.

Dan Sommerdahl (Peter Mygind) og resten af drabsafdelingen er snart tilbage i en ny sæson af TV 2's populære krimiserie, Sommerdahl.

Serien foregår i og omkring den nordsjællandske by Helsingør og følger Sommerdahls dagligdag med opklaringsarbejdet af en række forbrydelser. Man skulle måske tro, at Sommerdahl og teamet efterhånden havde fået etableret ro og orden i provinsen, men heldigvis er der stadig adskillige moralsk anløbne mennesker at holde i ørene.

I denne sæson kommer Sommerdahl på dybt vand i forsøget på at redde sin elskede Josefine (Maibritt Saerens), og der er også en ny betjent i byen denne gang, nemlig lederen for narkoafdelingen, Nick Jansen, der bliver spillet af Troels Lyby.

Sommerdahl er inspireret af Anna Grues populære romanserie om Den skaldede detektiv og er en co-produktion med de tyske stationer NDF og ZDF. Hovedforfatteren er Lolita Bellstar.

De første fire sæsoner af Sommerdahl kan ses på TV 2 Play og den femte sæson får premiere til maj.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Mest læste