Meghan Markles (Rachel Zane) bryllup med Prins Harry af England betød nemlig en pensionering inden de 40 for skuespillerinden, hvis rolle i Suits derfor skulle fyldes ud af en anden - ikke direkte, men så i hvert fald hendes funktion og fylde i serien. Afskeden med Markle har nemlig givet plads til Katherine Heigl (Roswell og Greys hvide verden), der skal spille karakteren Samantha Wheeler. Det bliver spændende at se, om hun kan løfte arven fra Markle og byde resten af holdet op til dans på behørig vis.
Har du glemt, hvordan sæson 7 endte? Eller har du bare lyst til at blive teaset en smule i forhold til den nye sæson? Så se med herunder, hvor holdet bag serien byder inden for til et behind-the-scenes first look. Du kan blandt andet se lidt til førnævnte Katherine Heigl som Samantha Wheeler: