Jon Snow voksede op i Winterfell, Lord Eddard ”Ned” Starks borg i Norden. Hans efternavn – Snow – er et tegn på, at han er et uægte barn, en såkaldt ”bastard”, da han er søn af Ned Stark og en kvinde, som Ned mødte under krigen.
Selvom han voksede op sammen med Ned Stark og hans kone Catelyns børn er han aldrig rigtigt en del af flokken; hans stedmoder undgik, fordi hun minder ham om sin mands utroskab, og han kan aldrig sidde til højbords med de andre Stark-familiemedlemmer. Jons halvsøskende elsker ham dog, og han har et godt forhold til dem alle. Da Ned Stark finder en død Dire Wolf og dens endnu levende unger, giver han en unge til hvert af sine børn. Jon får den mindste af ungerne og døber den Ghost, fordi den er helt hvid og mangler stemme.
Jon Snow slutter sig til et broderskab
Som mange andre uægte sønner og outsidere slutter Jon sig til Natvægterne, et broderskab der holder vagt på den store mur mellem Westeros og vildmarken på den anden side. De beskytter den civilicerede verden imod vildfolket fra nord og endnu værre væsener, der lever der – White Walkers og deres zombie-tjenere. De frasværger sig deres tidligere liv, titler og navne og sværger i stedet, at de aldrig vil få børn eller opnå fine titler, men i stedet leve og dø på deres post for at forsvare Westeros.
På Castle Black gennemgår Jon rekrutuddannelsen, og på trods af sine egne ønsker og drømme bliver han "steward" – én af dem, der skal sørge for mad og tøjvask for officererne. Lederen af Natvægterne, Jeor Mormont, har nemlig udset Jon som et særligt talent og vil personligt træne ham til en dag at lede Natvægterne.
Slutter sig til en gruppe af Vildfolk
Jon får mange venner, men endnu flere fjender. Han forbliver én af de mest betroede mænd, og da en særekspedition sendes nord for muren, får han lov at tage med. På denne ekspedition bliver han udset til at infiltrere en gruppe af Vildfolk og overbevise deres leder om, at han vil desertere og slutte sig til dem. Gennem mange eventyr følges han med denne gruppe tilbage over muren og må også til sidst vælge side mellem sin loyalitet til Natvægterne og en kvinde, han er kommet til at elske.
Selvom han når højt i rang i Natvægterne, er hans største bedrift nok, da han krydser muren og med kun ganske få mand konfronterer lederen af The White Walkers, kendt som Nattens Konge. Sammen med sin gruppe af krigere og Daenerys Targaryans drage udkæmper de et drabeligt slag mod en hær af levende døde.
Kærlighed og overmod bringer Jon i knibe
Jon er en person med en enorm tristhed i sin sjæl. Han har altid følt sig som én, der stod udenfor. Han har aldrig rigtigt været en del af fællesskabet eller accepteret som den, han er. Selv da han får venner, oplever han, at nogle af dem vender sig mod ham, når han mindst venter det.
Han har svoret at leve i cølibat, men det er ofte hans kærlighed, der får ham til at komme galt af sted, og selvom han ikke er direkte overmodig, bringer han flere gange sine mænd i situationer, hvor mange må lade livet. Han er fantastisk dygtig til at kæmpe med sværd og er nærmest ubesejret i tvekamp. Hans sværd, som han får af Jeor Mormont, hedder Longclaw og har et ulvehoved på fæstet for at symbolisere hans Stark-blod. Bladet er af Valyrisk stål, som kan dræbe en White Walker.
En pålidelig ven
Jon er loyal som få, selvom hans loyalitet af og til kan gøre livet vanskeligt for ham, og selv hans fjender kan ofte beundre ham for hans viljestyrke og mod. Enkelte af hans tidligere fjender ender da også med at blive hans venner og følgere, fordi de ved, at de altid kan stole på, at Jon vil holde sit ord.
Efterhånden som historien skrider frem finder vi som seere også ud af, at der måske er mere til Jons barndom og fødsel, end man umiddelbart skulle tro. Ét af de store og ubesvarede spørgsmål i serien var i mange år, hvem Jons mor mon var, og det er ikke for meget at sige, at det overraskede mange, da det blev afsløret.
Selv om Game of Thrones har mange hovedpersoner, er der ingen tvivl om at Jon Snow hører til i toppen, og han er én af de mest elskede karakterer i hele serien.