Serier | Nyheder

Trine Dyrholm indtager (igen) rollen som dronning i SkyShowtime-serien 'Mary & George'

Af
Signe Bjørg Granberg
30. november 2023
'Mary & George'
Trine Dyrholm spiller Dronning Anne i den nye serie 'Mary & George' / Foto: SkyShowtime

Del artikel

Trine Dyrholm spiller over for Oscar-vinder Julianne Moore i ny vovet serie, der giver associationer til både 'The Borgias' og 'The Tudors'. Se den første teasertrailer her.

Den nye serie Mary & George er inspireret af den sande historie om Mary Villiers (Julianne Moore), der formede sin karismatiske søn, George (Nicholas Galitzine fra Red, White and Royal Blue), til at forføre King James Den Første (Tony Curran). Trine Dyrholm spiller kongens hustru, Queen Anne.

Bevæbnet med ubarmhjertig politisk skarphed, var det ikke blot sønnen, Mary fik afsat - hun giftede sig også selv op gennem den sociale rangstige, bestak politikere og samarbejdede med kriminelle.

På den måde blev mor-søn-duoen blandt de rigeste og mest indflydelsesrige skikkelser, det engelske hof nogensinde har set.

Serien leder tankerne hen på ikoniske historiske dramaserier som The Borgias og The Tudors og får premiere i løbet af 2024 på SkyShowtime.

Del artikel

Andre Serier | Nyheder