'True Detective' sæson 4 på vej. Her er, hvad vi ved indtil videre
Yes, nu sker det endelig med sikkerhed. True Detective kommer tilbage i en fjerde sæson med titlen True Detective: Night Country. HBO har bekræftet, at produktionen er gået i gang, og det er naturligvis som ventet med Jodie Foster i hovedrollen og den tidligere boksemester Kali Reis som hendes sidekick, som vi tidligere har skrevet om her.
Tidligere på ugen delte HBO første side af manuskriptet til den kommende sæson på deres sociale medier.
Optagelserne er startet på Island, der skal gøre det ud for Alaska, hvor handlingen er sat til at foregå. Efter tre sæsoner i dampende varme omgivelser i Louisiana og det sydlige Californien, er handlingen nu rykket til Ennis i Alaska, der ligger så nordligt, at de har polarnætter - altså 24 timers mørke, hvor solen ikke når over horisonten
De otte mænd, der bestyrer Tsalal Arctic Research Station forsvinder sporløst, og nu bliver det en sag for Liz Danvers (Jodie Foster) og Evangeline Navarro (Kali Reis), som skal " konfrontere deres fortid og de mørke sandheder, der ligger under den Arktiske is," som det lyder i serien tagline.
True Detective sæson 4 premieredato
Hvor kan man se True Detective sæson 4
HBO Max
LÆS OGSÅ: 'True Detective’ sender den amerikanske boksemester Kali Reis ind i ringen
LÆS OGSÅ: De 10 bedste HBO-serier nogensinde