
TV 2 afslører: Der kommer ny sæson af 'Sygeplejeskolen'

Sæson syv af TV 2's populære serie 'Sygeplejeskolen' er lige på trapperne.
Men det bliver ikke den sidste.
Der kommer nemlig endnu en sæson, har TV 2 lige afsløret på pressemødet for den kommende sæson.
– Vi er glade for, at der kommer en sæson syv om lidt, men udover det kan vi også annoncere, at der også er en sæson otte på vej, siger TV 2's executive producer på serien, Ann-Alicia Thunbo Ilskov.
Sæson syv af 'Sygeplejeskolen' har premiere søndag 14. september på TV 2 Play og TV 2 Charlie, hvor der er gensyn med store navne som Molly Egelind, Neel Rønholt og Andreas Jebro.
'Sygeplejeskolen' rullede første gang over skærmen helt tilbage i 2018, og der er altså ikke udsigt til, at den stopper lige foreløbig.

Denne artikel blev først bragt hos Se & Hør. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:


















