The Witcher-castet holder kontakten med et Bake-off
Anden sæson af The Witcher (Netflix) er muligvis udsat, men det betyder ikke, at cast og crew ikke bruger tid sammen! Det gør de nemlig gennem et stort The Witcher Bake-off!
Selvom alle skal – så meget som muligt – holde sig indenfor, så bremser det altså ikke castet fra The Witcher i at holde kontakten ifølge GamesRadar.
En gruppe af folk involverede i produktionen af The Witcher har nemlig udfordret hinanden til et online Bake-Off, hvor de udfordrer hinanden til at bage (eller kokkerere) deres allerbedste kreationer.
Det virker til at være både lækkert og sjovt!
Det begyndte med, at casting-direktøren, Sophie Holland, bagte et lækkert brød og taggede skuespilleren Paul Bullion (som skal spille Lambert i sæson 2). Bullion tog udfordringen op og bagte selv en omgang lækre kanelsnegle, som han spiste gladeligt… Mens han holdt sit sværd (no biggie).
Derfra har det så eskaleret på den bedste Witcher-stil med flere og flere, der spiser deres kreationer, mens de holder diverse våben med en heftig dosis humor og sjov ved siden af.
Der er efterfølgende blevet bagt en fantastisk smuk æbletærte af Jeremy Crawford, der spiller Zigrin, en fænomenal beef Wellington af Tom Canton og chokolade-bidder lavet af Adele Oni.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af The Witcher sæson 1
Du kan selv følge den store Witcher-bake-off på Twitter med hashtagget #GreatWitcherBakeOff!
Selvom vi ikke ved, hvornår serien genoptager filmning, så nyder jeg at se castet have det sjovt – og alle deres lækre bagerier!