For få dage siden kom det frem, at Yellowstones hovedrolle Kevin Costner forlader serien efter femte sæson grundet flere uenigheder med seriens skaber, Taylor Sheridan.
Nu annoncerer Paramount, at Yellowstone slutter med femte sæson. Første del af sæsonen blev sendt tilbage i slutningen af 2023, og resten af femte sæson har fået skemalagt en premieredato i november i år.
Ny serie på vej
Sammen med annoncering om at flagskibet Yellowstone slutter blev en fortsættelse også fremlagt. Denne nye serie har en anslået premieredato i december i år, i hvert fald ovre i USA.
"Dutton historien fortsætter, hvor vi samler op efter Yellowstone i en ny episk fortælling. Vi glæder os til at tage ud på denne nye rejse med publikummer verden over." lyder det fra David Glosser, chef for 101 Studios, der producerer Yellowstone.
Plotdetaljer og rolleliste til denne efterfølger er ikke offentliggjort endnu, men der har været flere rapporter om, at Matthew McConaughey er snak om at indtage hovedrollen, og at flere skuespillere fra Yellowstone ville komme med over til den nye serie.
Yellowstone kan streames på SkyShowtime.