TV | Anmeldelser

Anmeldelse: ’Kvindefængslet’ er en barsk og medrivende krønike over livet som kriminel

Af
Karoline Balstrøm
19. november 2024
Anmeldelse af Kvindefængslet på DR
Foto: Asger Mow / DR

Del artikel

DR’s nye dokumentarserie om livet som indsat i et kvindefængsel er ikke for sarte sjæle.

Kvindefængslet

Streamingtjeneste: DRTV
Premieredato: 17. november 2024
Genre: Dokumentarserie
Tilrettelægger: Asger Mow
Idé og redaktør: Maria Lyhne Høj Vejen
Land: Danmark
Afsnit: 4

I Jyderup ligger Danmarks eneste kvindefængsel. Her er en indsat i fuld gang med at planlægge en gennemtænkt fangeflugt. Det ville faktisk være ret nemt for hende at slippe væk. Den eneste udfordring er bare, at hun er cirka to meter for lav, og at der er blevet sat nye hegn med pigtråd op.

I seks måneder har et dokumentarhold fra DR, med humor og følsomhed, fulgt livet bag tremmer i den omdiskuterede institution. Fængslet har tre afdelinger: arresten, den lukkede og den åbne afdeling. DR har haft adgang til de to sidste, som bærer præg af, at der er flere indsatte, end personalet og faciliteterne er normeret til.

I fire kompakte afsnit følger vi skæbner i Jyderup, med den overskyggende perle af en hovedperson, Nanna, som prisme. Det er hende, som snildt kunne slippe væk, hvis altså bare hun var lidt højere. Gennem hende ser vi, hvordan nye venskaber formes, veninder for livet skilles, og celler gennemsøges af narkohunde, mens drømme bliver knust.

En efterskole for voksne

På den åbne afdeling afsoner de indsatte domme på op til fem år. Her deler mange indsatte dobbeltcelle, hvor man sover i køjesenge og kommer hinanden mere ved, end de fleste voksne ville bryde sig om. Det er af den grund, at opholdet af flere kaldes ”en efterskole for voksne”.

Det første afsnit, kaldet ’Fængselsmor’, viser det intense søsterskab, de indsatte dog kan få til hinanden.

Nanna fører dagbog og ved, at hun har siddet inde i præcis 578 dage. Hendes bedste veninde, som Nanna har døbt ”Fængselsmor”, prøveløslades i morgen. Og "det bliver fucking nedern,” som hun vredt skribler ned på en tætskrevet dagbogsside, i køjen på sit dobbeltværelse.

’Kvindefængslet’ holder sig pænt på måtten og tolker ikke på de medvirkendes livsberetninger. Det bliver derfor op til seeren selv at lægge to og to sammen, når der er sammenfald mellem kvindernes handlinger og deres historier.

Eksempelvis er det ikke så svært at regne ud, hvorfor unge Nanna, der har mistet sin mor, knytter sig til ”Fængselsmor”, der har en datter på den anden side af pigtråden, som hun savner indædt.

Det åbenlyse gør det dog ikke mindre rørende, når generationerne i Jyderup søger støtte hos hinanden.

To sider af samme sag

”Hvis de ikke vil have, at vi gennemsøger deres celler, så skulle de have ladet være med at træffe så dumme valg”. Sådan lyder det kontant fra en af de fængselsbetjente, der sørger for, at ’Kvindefængslet’ både viser de ansatte- og indsattes hverdag i Jyderup.

En unge fængselsbetjentelev Nikolaj foretager størstedelen af de rutine-gennemsøgninger, vi ser. Sammen med kollegaen Catja, undersøger han celler for indsmuglede ulovligheder, men finder ofte ikke noget.

Under en forrygende underholdende og informativ eftersøgning taler Nikolaj os gennem sine metoder. Han udpeger flere detaljer, det utrænede øje overser. Såsom hvor spøjst det er, at ingen af de indsatte har prop på deres tandpasta. Det kan nemlig laves om til et glimrende bong-horn, fortæller han.

Nikolaj finder under denne eftersøgning ingen ulovligheder. Altså udover en forsvunden kaffekop fra betjentenes pauserum, som i kvinden i cellen bruger som tandkrus.

Andre gange er historien dog en anden. For indsmuglede stoffer florerer i fængslet, og det udfordrer især misbrugere som Nanna, der har meget at miste.

Drømmen om en usikker fremtid

Den 26-årige Nanna har galoperende ADHD. Gennem sin gymnasietid selvmedicinerede hun symptomerne og endte – på trods af misbrug – med et flot snit på 9,8.

Nu mangler hun bare engelsk på C-niveau for at følge drømmen om multimedie-design. Hvis altså hun forbliver clean og klarer sig gennem det selvstudie, hun følger under sin afsoning. Men kort inden hendes afgørende eksamen laver betjentene i fængslet en skæbnesvanger gennemsøgning af hendes celle.

De medvirkende i ’Kvindefængslet’ fortæller alle historien om, hvordan og hvorfor de endte som dømte fanger. Og med en hudærlig beretning fortjener Nannas historie, at man hører den fra hovedpersonen selv.

Hendes fortælling er rigtig barsk, mens andres er komplet ubærlige.

Har man selv tanker om selvskade eller selvmord bør man genoverveje at se ’Kvindefængslet’, inden man hører kvindernes detaljerede beskrivelser om stofmisbrug, psykiske lidelser og vold. Eksempelvis fortæller fangen Jessika malerigt sin historie om livslangt seksuelt misbrug og en nylig voldtægt, som blev begået mod hende, efter at hun var blevet slået bevidstløs med en hammer.

Fortsættelse følger

DR-programmet ’Indefra med Anders Agger’ har gennem et utal af sæsoner leveret nærgående indblik i liv på kanten af loven. Med ’Kvindefængslet’ er der ingen karismatisk top-journalist foran kameraet, men med den åbne og nysgerrige Nanna som centrum er der rig mulighed for at levere en flot og medrivende krønike over livet som kriminel.

Takket være Nannas ærlighed forlader vi – for nu – kvinderne, både oplyst og med fornyet empati for skæbner, præget af social arv. Om Nanna klarer skærene, på trods, får vi heldigvis snart at se.

Det er nemlig DR’s plan, at programmet ikke blot skal skildre hverdagen i Danmarks eneste fængsel for kvinder, men på sigt også vise, hvad tiden bag tremmer gør ved menneskene, som udsættes for straffen. Nye episoder af ’Kvindefængslet’ venter derfor i foråret 2025, og det kan kun gå for langsomt!

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre TV | Anmeldelser