Anmeldelse: TV 2’s ’Balladen om kolonihaven’ er nok det bedste TV, du kommer til at se i år

TV 2-dokumentaren Balladen om kolonihaven viser, hvordan en dokumentar skal skæres, og skriver sig lige lukt ind i dansk TV-historie. Dokumentaren fortæller os om hverdagen i kolonihaveforening i Nordjylland, samtidig med at den slår ned på problematikker i det danske samfund.

”Glæden er vel størst i det mest danske af det danske; herude i kolonihaverne,” lægger dokumentarens nordjyske speaker Niels Hausgaard ud med at fortælle for dernæst at lade dokumentaren zoome ind på den over 50 år gamle kolonihaveforening, Haveselskabet Jørgen Berthelsens Minde i udkanten af Aalborg. Her har idyllen sejret i alle årene med prydhaver og øl over hækkene, men vi når ikke ret langt ind i dokumentaren, før vi opdager, at idyllen er begyndt at krakelere.

Til en generalforsamling i foreningen har den unge generation af kolonihaveejere fundet en ny kandidat til formandsposten, som ellers har været besat af Inger i over 30 år. En formand, der har haft have i foreningen, siden den blev grundlagt, og en formand, som har levet halvdelen af sit voksenliv derude – også med sin nu afdøde mand.

De følelser tager den unge generation sig nu ikke af. Nej, de skyder Inger i ryggen, som hun selv betegner hændelsen, og nu skal en ny bestyrelse sørge for god ro og orden i den nordjyske kolonihaveforening.

Når nye generationer kommer til

Uden at røbe for meget om, hvad foreningens beboere og ikke mindst bestyrelse møder i den nære fremtid, tør jeg godt røbe, at det nye hold mildest talt møder store problemer med at realisere deres mål om at få sat gang i nogle seriøse forandringer i foreningen.

For den gamle garde mener, at de unge bare tager uden at give, at de unge ikke vil deltage i fællesskabet, og at de unge ikke kan finde ud af at holde kolonihaver, som de skal holdes. De unge derimod mener, at de gamle bare tror, at alt altid bare kan være, som det plejer, at den gamle bestyrelse kun gjorde vennetjenester for de andre gamle, og at de gamle altid bare vil drikke øl.

Uenigheden vokser sig større, respekten for hinanden bliver mindre, og flere gange ender bestyrelsesmedlemmer og haveejere i bokseringen.

Det sker f.eks., da bestyrelsesmedlemmet Kurt har overtrådt reglen om ikke at måtte bo i haveforeningen om vinteren og oven i hatten har installeret et pillefyr, som heller ikke er lovligt. Alle i bestyrelsen skal overholde reglerne, er den nye regel, og da han ikke gør det, får han valget om at trække sig. Det gør han. I protest. Fyret skal han pille ned under alle omstændigheder, og den sag får kun Kurts vrede mod den nye formand til at vokse yderligere. Nu skal han altså stoppes, mener Kurt.

Som i verdenen udenfor

Lyder problematikken om boksekampen mellem gamle og unge bekendt? Og også balladen om alle de regler, som alle skal overholde? Ja, det gør den. For de samme problematikker hersker også uden for kolonihaveforeningen i Nordjylland.

Og hvis du ikke selv kan se koblingen, får du den serveret fra en højttaler, der spiller klip fra radioaviser her og der i løbet af dokumentarens fire afsnit. F.eks. fortæller en nyhedsoplæser, at danskerne om lidt skal til folkeafstemning, ligesom haveejerne skal til generalforsamling. Den fortæller, at der i det britiske kongehus sker et generationsskifte, ligesom den yngre Finn indtager formandsposten efter den ældre Inger. Og den fortæller, at der år for år kommer flere regler, til trods for at statsministre gennem tiden har blæst til kamp mod regelrytteri – ligesom de alle brokker sig over alle de regler, der konstant kommer til i kolonihaveforeningen.

Kampene og forskellighederne blomstrer således lige så vildt inde i foreningen som ude i den virkelige verden, og denne dokumentar viser begge dele fra begge sider. På den måde handler dokumentaren ikke bare om en kolonihaveforening, men om dig, mig og resten af Danmark.

Den gør os klogere på de generationsskifter, der sker i store som små sammenhænge, og den gør det nysgerrigt, kærligt og uden at udstille nogen af de medvirkende. Den viser os de forskelligheder, der eksisterer alle vegne, hvor mennesker samles, og den prøver at få nuancerne med, så vi bedre kan forstå hinanden. Eller i hvert fald prøve på det. Derfor er Balladen om kolonihaven den bedste dokumentar, du får set i år. Og måske også næste år! Og næste år!