TV | Nyheder

Disney og DR er blevet enige: Disney Juleshow kan igen ses på DR og DRTV juleaftensdag

Af
Signe Bjørg Granberg
10. december 2023
Disney Juleshow
Disney-tegnefilmen ’Plutos Juletræ’ med Mickey Mouse, Pluto og Chip & Chap er blandt klassikerne i 'Disney Juleshow' / Foto: © Disney

Del artikel

Traditionen tro kan børn og barnlige sjæle samles om ’Disney Juleshow’ på juleaftensdag klokken 16.00 på DR.

DR har vist Disney Juleshow siden 1967, og i år bliver ingen undtagelse.

Aftalen om visningen af Disney Juleshow forhandles ofte først på plads sidst på året som en del af en større aftale mellem Disney og DR, og nu har DR i en pressemeddelelse bekræftet, at de to parter også i år er blevet enige.

Traditionen tro indeholder showet blandt andet de klassiske Disney-tegnefilm Plutos Juletræ med Mickey Mouse, Pluto og Chip & Chap, samt Anders Ands Sneboldkamp med Anders And, Rip, Rap & Rup. Showet byder som altid også på en overraskelse af nyere karakter.

Disney Julehow kan se spå DRTV og DR1 juleaftensdag d. 24. december kl. 16.00.

Udover Disney Juleshow kan musikken fra 100 års Disney-film opleves på DRTV og DR2 23. december kl. 20.00. Det er en optagelse fra DR Koncerthuset fra begyndelsen af december, hvor over 120 medvirkende sangere, musikere og solister var på scenen med en perlerække af de kendte Disney-kompositioner.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDisney+DRTVDR1

Andre TV | Nyheder