DR Ultra-serien 'Klassen' fejrer afsnit 1000 med en åben invitation til unge skribenter
- Det er ikke hver dag, at vi når 1000 afsnit med en af vores serier.
Sådan siger B&U-chef i DR, Morten Skov, om den imponerende milepæl, som DR Ultra-serien Klassen i dag opnår med premieren på afsnit nummer 1000.
Klassen er blevet vist de sidste otte år på DR's sendeflader, først på DR Ultra og siden på DRTV. Serien har 18 sæsoner på bagen og har kredset om letgenkendelige emner fra danske børns hverdag - f.eks. ensomhed, forelskelse, venskaber, udseende, skilsmisser, jalousi, vold og mobning.
DR har fra start arbejdet meget med brugerinddragelse og inspiration fra virkelighedens unge danskere, fortæller Morten Skov:
- Jeg tror, at forklaringen på, at Klassen stadig har et liv, er, at børnene føler sig set og hørt i serien. Den brugerinddragelse, som DR hele vejen har insisteret på, at serien skal bygge på, har givet os nogle helt unikke indsigter i alle aspekter af børneliv, og det har hjulpet os med at ramme helt rigtigt med indholdet.
Her er 10 gode børnefilm, ungerne aldrig vil glemme
For at fortsætte brugerinddragelsen får danske børn og unge fra primært 4.-6. klasse nu mulighed for at få indflydelse på de kommende afsnit af Klassen. DR inviterer nemlig unge op til 15 år til at sende deres ideer ind til en kommende sæson af serien.
Kampagnen hedder Klassen skriver, og som en del af denne tilbyder DR Skole et gratis inspirationskatalog med læse- og skriveøvelser, der inkluderer de autentiske manuskripter og karakterark fra Klassen.
Blandt de indsendte ideer, der har fået flest stemmer, finder DR sammen med en jury 10 vinderklasser, der får besøg af en skuespiller og en manuskriptforfatter fra Klassen, og som sammen med eleverne vil skrive et afsnit til en kommende sæson af serien, der udkommer i efteråret 2025.
Foruden de mange, talentfulde børneskuespillere, der har medvirket i serien - her under Josephine Højbjerg, Anna Munch, Maximillian Hale og Marinus Refnov - har navne som Jesper Ole Feit Andersen, Magnus Haugaard, Rasmus Wallbridge, Niels Ellegaard, Anders Grau, Sofie Jo, Kirsten Lehfeldt, Mark Le Fevre, Stephanie Leon, Ane Høgsberg og Mette Horn også lagt vejen forbi Klassen i tidens løb.
Klassen kan ses på DRTV.
Anmeldelse: ’Salsa’ imponerer igen med sin skildring af ungdommen
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: