TV | Nyheder

Farvel til Danmarks mest sete tv-serie med programmet 'Sidste tjek ud fra Badehotellet'

Af
Signe Bjørg Granberg
26. april 2024
Sidste tjek ud fra 'Badehotellet'
I programmet 'Sidste tjek ud fra Badehotellet' kommer seerne med bag kulissen og følger tilblivelsen af den sidste sæson af TV 2-serien / Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Del artikel

TV 2 går behind the scenes på den folkekære dramaserie 'Badehotellet' i et nyt program, der følger tilblivelsen af sidste og 10. sæson af serien.

Det uigenkaldeligt sidste afsnit af Badehotellet løber over skærmen 28. april, og vi skal tage afsked med Hr. Weyse, Amanda, Grosserer Madsen, Fru Fjeldsø, Edith og alle de andre elskelige karakterer, vi har lært at kende igennem de seneste 10 sæsoner af den populære serie.

Serien, der her i sidste sæson har trukket imponerende 1,5 millioner seere til hvert afsnit, har i dén grad taget Danmark med storm, og for mange vil der nok opstå et stort tomrum næste forår, når der ikke dukker en ny sæson op.

Men som en hyldest til serien og ikke mindst den sidste sæson, har TV 2 gemt en lille lækkerbisken af et program til seerne, hvor man kan få et kig ind bag kulissen og følge med i tilblivelsen af sæsonen.

Vi er med fra første 'værsgo!' til sidste ' … og tak!', når der tjekkes ud for sidste gang på Badehotellet lørdag 4. maj på TV 2 Play og kl. 20.00 på TV 2.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre TV | Nyheder