Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza bliver værter ved EchoPrisen 2024
I sidste uge afslørede TV 2 alle de nominerede til EchoPrisen 2024, og nu er showets værtsnavne også på plads.
Det bliver ingen ringere end den Dark Horse-aktuelle skuespiller Josephine Højbjerg, som de fleste nok kender fra de populære Tinka-julekalendere, og hun flankeres af en af Danmarks største navne i underholdningsbranchen, nemlig tv-vært og komiker, Melvin Kakooza.
Josephine Højbjerg gæstede i sidste uge Vi Elsker Seriers podcast Det, vi elsker, hvor hun blandt andet fortalte om det udfordrende arbejde med den nye TV 2-serie, Dark Horse, der behandler alvorlige emner som stoffer og afhængighed. Højbjerg spiller rollen som den 17-årige Anna, der kommer på dybt vand i sin desperation efter at passe ind i en ny venneflok.
Anmeldelse: Vi er langt fra nissernes rige i TV 2’s stærke serie 'Dark Horse'
EchoPrisen afholdes 8. februar i København, og der uddeles otte priser inden for kategorierne ’Alt det vi ser’, ’Alt det vi hører’ og ’Alt det vi deler’. Man kan se alle de nominerede og stemme på sine personlige favoritter her.
EchoPrisen kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play 11. februar.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: