Man behøver aldrig en undskyldning for at se en uhyggelig film. Oktober slutter med Halloween, og på C More er der masser af gyserfilm at vælge mellem. Vi har udvalgt 3 gode bud til at sætte dig i den helt rette uhyggelige stemning.
You’re Next (2011)
Familieferier kan tit ende i de rene mareridt. Men i Adam Wingards You’re Next er det mere end de evige skænderier, spørgsmål om uddannelse og onkel Aksels perfide kommentarer, der ødelægger den gode stemning.
For i løbet af en ellers hyggelig aften bliver det pludselig tydeligt, at en flok mordere har planer om at spille deres helt eget psykopatiske og sadistiske spil med henblik på at udrydde en hel familie én efter en.
Som det så ofte er tilfældet i Hollywoods horror-historier, er der mere under overfladen. Det er med til at sikre, at You’re Next aldrig bliver kedelig eller forudsigelig.
Filmen ramte ind i en kavalkade af home invasion-gysere, og den stikker også ud som én af de bedre af slagsen.
Wingard har styr på sine slasherfilm, og der er flere nik til nogle af branchens største succeser i de halvanden time, filmen står på. Der er rigeligt med både stemning og jumpscares, som er med til at opbygge den klaustrofobiske fornemmelse af at være fanget i sit eget hjem.
Og selvom der er tale om nogle forholdsvist uprøvede skuespillere, leverer de markant bedre skuespil, end genren normalt er kendt for.
Gratis adgang til C More
Vi Elsker Serier har lavet en oversigt over vores favoritter hos C More, som du kan se lige her, hvor du også får de to første uger til C More for 0 kr.!
På C More kan du finde et bredt udvalg af krimiserier, og særligt har streamingtjenesten udmærket sig i nordic noir-genren. De dystre, mørke krimiserier står i kø hos C More, og der er lagt i kakkelovnen til en aften helt ude på kanten af sofaen, hvis du da overhovedet kan se igennem det tæppe, som du har trukket over hovedet!
C More byder også få en række spændende og gode film. Se med hos C More allerede fra i dag!
Hereditary - Ondskabens hus (2018)
Gysergenren finder ofte nye tangenter at spille på, og 2010’erne har skabt virkelig mange gode film, der har været originale samtidig med, at de har trækket tråde tilbage til de gamle klassikere.
I Hereditary åbner et dødsfald i familien op for en fortid, der ellers ville have det bedst med at forblive glemt. Men gyserverdenens vanlige dårlige dømmekræft gør det præcist modsatte. Og hvad der starter som en lettere foruroligende stemning, ender som en tour de force i kuldegysninger og chok.
Hereditary er god til at udnytte de kræfter, som filmen har til rådighed i sit stjernebesatte cast. Med navne som Gabriel Byrne og Toni Colette er der lagt op til en aften i virkelig godt selskab.
Skuespillet er dog ikke det eneste, der bidrager til filmens høje niveau. Både det visuelle og lydmæssige gør sit, og det bliver ikke mindre imponerende af, at instruktøren Ari Aster ikke havde tidligere erfaring med film i fuld længde, da han lavede Hereditary.
Lad den rette komme ind (2008)
Det er ikke kun amerikanerne, der kan finde ud af at lave gyserfilm. For i 2008 udkom Låt den rätte komma in (da. Lad den rette komme ind), og den beviste med fuld styrke, at svenskerne også kan sidde med ved bordet.
Filmen er bygget op om venskabet mellem den 12-årige Oskar, og den meget blege pige Eli. Oskar bor med sin mor i en mindre glamourøs del af Stockholm, hvor han dagligt mobbes af skolens bøller. Men forholdet til Eli skaber muligheder for at få hævn. Og det tager ikke længe for en hærdet gyserfan at gennemskue, at Elis pigmentering ikke kun skyldes, at hun aldrig kommer ud i solen.
Låt den rätte komma in veksler behændigt mellem de makabre mord, der bl.a. opstår under Oskars jagt på hævn, og det forhold de to udvikler i takt med, at filmen nærmer sig slutningen. Det skaber en stærk kontrast, men føles helt naturligt.
Filmen er baseret på den svenske roman af samme navn fra 2004 skrevet af John Ajvide Lindqvist. Instruktøren Tomas Alfredson har skabt en virkelig intim følelse af at være suget med ind i livet under de hårde gadelamper.
Det er virkelig lækkert og et skoleeksempel på, hvordan man kan bruge velkendte og afprøvede elementer i en helt ny kontekst. For elementerne er set før, men historien er helt sin egen. Og det er blot én af årsagerne til, at du bør se den med det samme.
Se dem her
Alle filmene kan streames på C More. Vær også beredt, når 2. sæson af Chucky får premiere til halloween 31. oktober.
LÆS OGSÅ: Nye film og serier på C More i oktober 2022
LÆS OGSÅ: 'The Secrets She Keeps' er en forælders værste mareridt: Månedens anbefaling på C More