Anmeldelse: ’Brystets biografi’ vil afmystificere og frisætte det kvindelige brystparti

Brystets biografi med den lange undertitel Portræt af en kontroversiel, kommerciel, undertrykt, bortgemt, moderlig, erotisk og (indimellem) befriet kropsdel er på den ene side velfortalt pop- og feministisk kulturhistorie om et af menneskets mest omdiskuterede organer: Babserne.

Men etnolog Mette Byriel-Thygesen, som er ansat ved Nationalmuseet til at formidle den danske køn, krop og seksualitetshistorie, vil langt mere end at oplyse. Hun vil forandre vores syn på den særlige, kvindelige kropsdel, der altid har pådraget sig så meget opmærksomhed, for på den måde at give blikket tilbage til den enkelte kvinde.

”Den, der tager en kvinde på brysterne, er ikke nær så fræk som ham, der tager hende på ordet,” er bogens store mantra, og dens ideologi er inspireret af Girl Squad-feminismen, der havde influenter som Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen, Ekatarina Andersen og Nikita Kjæstrup. De hyldede med Ludermanifestet (2017) kvinders ret til ikke at blive seksualiseret, uagtet at man måske netop er klædt sexet.

På titelbladet tilegnes bogen Byriel-Thygesens døtre og de fremtidige generationer. Brystets Biografi vil ved at mærkeliggøre bryster vise, at bryster bare er helt almindelige, næsten som et knæ eller en ankel.

Slattenpat, brystkræft og oprør

Brystbiografien er vidunderligt lækker, som en mellemting mellem Instagram, SMK og en slikbutik. Jeg bladrede den nydelsesfuldt og langsomt igennem tre gange, inden jeg egentlig nåede til at læse den.

Hvilket egentlig er en lidt sjov pointe. For Mette Byriel-Thygesens mission er netop at afmystificere og frisætte det kvindelige brystparti fra alle de skamfulde, erotiske, moderlige, kommercielle osv. blikke, som hun gennem stærk argumentation og sjove historiske anekdoter viser, bliver lagt ned over dem med eksempler fra 1400-tallet og frem.

Men brysterne er netop mystiske og dragende. Man suges mod billederne af dem, de nøgne, de frie, de kræftramte, de store, de små, ligesom man med det samme gribes af Mette Byriel-Thygesens velskrevne samtidshistorie om dem.

Det er afsindigt interessant at læse om fabeldyret slattenpatten, der kunne amme stjålne spædbørn, som gemte sig i et hulrum i ryggen, ved at slynge de lange bryster over skuldrene. Eller vidnesbyrd fra de første brystkræftopererede kvinder, som ikke blev bedøvede under de voldsomme indgreb. Eller de mange, mange eksempler på modige kvinder, der på den ene eller anden måde har gjort oprør mod alle tiders undertrykkelse.

En udskældt kjole af dronningens skrædder

Bogens blik på babbedutterne er et ’hvorfor egentligt denne fascination af mælkekitler og fedtdepoter’. Det er slagkraftigt, fordi det fjerner sig fra alle de indgroede selvfølgeligheder, der omgiver brysterne, ligesom det er et Ronja Røverdattersk forårsskrig af kvindefrigørelse, der giver én lyst til at hvine lidt med.

Men indimellem er det også, som om Mette Byriel-Thygesen bliver lidt blind af at ville bekræfte sin egen påstand.

Som da hun beskriver Helle Thorning-Schmidts berømte gallakjole ved Dronningens 50-års jubilæumstaffel som udskældt. Jovist, verdens lækreste tidligere statsminister fik enkelte trolde på internettet til at spy galde, men Thorning-Schmidt blev jo hyldet bredt af hele den danske medieverden og katapulterede designer Soeren Le Schmidts karriere helt op til kongehusets balkon, hvor Dronning Mary var iklædt en af hans hvide kreationer til et af dette århundredes største mediebegivenheder: kroningen af Kong Frederik.

Eller tag historien om den italienske politiker og pornoskuespiller Ilona Staller, som brugte bare bryster i sin valgkampagne. For mange vil hun nok være kendt som kunstneren Jeff Koons’ ekskone, der optræder på flere af hans største værker, Made In Heaven. Men det nævnes ikke, sikkert for ikke at definere hende ud fra hendes tidligere mand.

På den måde føles det indimellem, som om bogen spænder lidt ben for sig selv i sin formidling af sit stof, fordi den er så ideologisk bevidst.

Brystets Biografi er en oplagt gave til de af sommerens studiner, der har fået skruet huen solidt på toppen af hovedet efter sommerens eksamener. Eller til alle andre, der måske kan lade sig inspirere af bogens farvestrålende frigørelsesskrig til at smide toppen, når man solbader ved stranden.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: