Mofibo præsenterer: Pernille Skipper og Niels Hausgaard debatterede ligestilling på Heartland

Det var to af landets skarpeste oratorikere, der var sat i stævne på Heartland for at diskutere ligestilling, feminisme og sexistiske boomere.

Tidligere politisk ordfører for Enhedslisten og nuværende forperson for Coop, Pernille Skipper, var sat sammen med forfatter, satiriker og entertainer Niels Hausgaard. Journalist og kommentator Aminata Amanda Corr var ordstyrer i den underholdende talk, hvor de to deltagere, til trods for de alvorlige emner, formåede at skabe en hyggelig stemning.

Første debatemne tog udgangspunkt i DR-dokumentarserien Sexisme i musikbranchen.

Niels Hausgaard har været en del af musikbranchen de sidste 50 år og blev spurgt, om han var overrasket over de beretninger, som kvinderne gav i dokumentaren.

”Jeg kender den (musikbranchen, red.) ret godt. Og jeg har været vidne til mange ting, som jeg synes var dårlig stil, og det har jeg nogle gange også sagt og kommet lidt i bad standing på grund af,” fortalte Niels Hausgaard.

Musikeren fortsatte med at tale om, at det, ifølge ham, har noget med vores kønsroller at gøre. Han forstår ikke, hvorfor unge mænd og drenge har omgået kvinder og piger med så lidt kærlighed og respekt, som det har været tilfældet. Det udløste store klapsalver blandt publikum.

En anekdote omkring Haugaards opvækst på et børnehjem kun for drenge og den lærdom, de fik omkring, hvordan de skulle omgås kvinder og unge piger udløste flere grin. Satirikeren krydrede sine egne oplevelser med tilpas morsomt overdrev.

Med den mere alvorlige mine på talte Niels Hausgaard om det vigtige i at have debatten om sexisme. Men advarede samtidig også mod, at det ikke skulle munde i gabestokstilstande, hvor kun enkeltpersoner bliver peget ud i stedet for at tale om det strukturelle problem.

Pernille Skipper blev forholdt et Instagram-opslag, hun havde lavet på sin profil. Her udtrykte hun støtte og talte samtidig om det essentielle i at give stafetten videre. Adspurgt om, hvad det betyder, svarede den tidligere politiker, at det har at gøre med, hvad man kan gøre for at ændre de strukturer og kulturer, der er med til at gøre det svært for en kvinde i vores samfund.

”Der er også noget i det, som bare handler om at turde at snakke om det. Også når det er ubehageligt. Også når man er uenige. Også når det er en enkeltperson, som måske ellers er flink, man bare ikke har fattet en bjælde. Og det bliver vi nødt til at blive ved med at turde.” forklarede Pernille Skipper.

Fokus på strukturen, ikke personen

Aminata Amanda Corr spurgte, om der var sket en udvikling, eller om det var den samme samtale, vi har hver gang, der kommer en dokumentar som Sexisme i musikbranchen.

Skipper nævnte bl.a., at gabestokken er et af de tilbagevendende elementer, hvor folket har brug for at finde en, som de kan pege fingre ad og sige, her er problemet.

Pernille Skipper bemærkede desuden, at nu havde hun diskuteret ligestilling i snart 20 år, og der plejer ikke at være så mange mænd, som det er tilfældet under talken på Heartland.

Coop-formanden forklarede herefter, hvad hendes bog Rend mig handler om, hvordan hendes egne erfaringer som kvinde i det politiske system har været. Lige fra starten som nyvalgt folketingsmedlem til politisk ordfører. Hun beskrev, hvordan der altid var en ulempe i det at være kvinde med, at trinnet altid lige var en tak højere for kvinder end for mænd.

Historien om den anonyme minister, der siger til Pernille Skipper, at det ville blive svært at koncentrere sig, fordi hun havde en skjorte på, som efter hans mening, viste for meget kavalergang, blev brugt som udgangspunkt for, hvorfor det er vigtigere at have den strukturelle diskussion fremfor at fokusere på enkeltpersonen.

Niels Hausgaard supplerede med ønsket om, at gabestokken forsvandt. Skipper replicerede så med, at visse personer kun forstår, at de gør noget galt, hvis de mister deres magtposition.

Derefter blev det italesat, hvordan udseende har fået en usund funktion som valuta i musikbranchen, jævnfør Pernille Rosendahls udtalelser i DR-dokumentaren.

Ikke lige så sjov som Poul Nyrup

Efter en fyldig, god og relevant diskussion om sexisme var det tid til et emneskift.

Det handler om bagsiden af at være kendt og have en mening. Trusler og hadbeskeder er noget, som både Niels Hausgaard og Pernille Skipper har haft inde på livet.

Begge fortæller, at der er bestemte emner, som når de udtaler sig om dem, så reagerer folk. Feminisme og indvandring er de to emner, som udløser de største reaktioner i de tos indbakker.

Amanda Aminata Corr spørger Pernille Skipper, om der også er en kønnet bias i den form for chikaneri. Den tidligere politiker forklarer, at det er der undersøgelser, som understøtter. Også at indholdet i de beskeder, kvinder modtager, er grovere end de mænd får og mønter sig på deres udseende og køn.

Pernille Skipper beskriver sine oplevelser med Facebook. Hun blev nemlig valgt ind i folketinget første gang, da det sociale medie stadig var nyt og har dermed oplevet den udvikling fra dengang til nu. Ifølge hende, er der kommet flere.

På spørgsmålet om, man bare skal lade sådan nogle ting slide, for det er en del af gamet som offentlig person. For Pernille Skipper, var det en svær balancegang. På den ene side, handlede det om at have en kappe på, for at kunne holde arbejdets og dets bagsider ud. Omvendt er det heller ikke holdbart at vi som samfund skal leve med, at man som offentlig person skal finde sig i sådan nogle ting. En betragtning, som høstede stort bifald fra publikum.

Niels Hausgaard bliver spurgt om egne erfaringer og fortælle en humoristisk historie, om en person, han mødte. Vedkommende fortalte, at entertaineren ikke var helt på niveau med den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som åbenbart er vanvittig morsom, når han underholder ved fagforeningsarrangementer.

Vi skal være ordentlige

Aminata Amanda Corr bruger derefter den anekdote til at forklare forskellen på at hade Niels Hausgaard og en politiker. Ved det første, er det en person, som man måske ikke synes er sjov. Politikeren har til gengæld en magt i form af at kunne være med til forme vores samfund.

Pernille Skipper tager den betragtning og taler om, at en ting er, hvad man tør sige ansigt til ansigt. Noget andet er det had, man kan udspy semi-anonymt på distance online.

Konsekvensen af den slags had er, at kvinder ikke har lyst til at stille op til debatter og politikere trækker sig, fordi de bliver udsat for grovere og grovere ting.

”Da Mette Frederiksen bliver udsat for det, hun bliver udsat for på Kultorvet, jeg har aldrig hørt eller set så mange skrive på internettet ’Ej, hold op, hun fik bare en stor lammer’. Jeg ved udmærket, hvad der gik igennem hendes hoved lige der. I det sekund tænker du ’Nu sker det. Nu sker det, jeg hele tiden har frygtet’ for hun får trusler konstant,” fortalte Pernille Skipper og fortalte derefter om de konsekvenser en sådan hændelse vil have for statsministerens fremtidig adfærd i det offentlige.

”Vi vil gerne have et land, hvor uanset hvor uenig man er med statsministeren, så vil vi gerne have et land, hvor hun kan gå på Kultorvet og snakke med almindelige mennesker,” runder Pernille Skipper sin pointe af, hvorefter publikum tilkendegav deres støtte med stor applaus.

Sociale medier forrådner debatten

Aminata Amanda Corr spørger om, det er godt, at de utilfredse stemmer kan få udtrykt deres utilfredshed online i modsætning til slet ikke at kunne gøre det.

Pernille Skipper forklarer, at der er forskel på at sige Niels Hausgaard måske ikke er lige så sjov som Poul Nyrup og så skrive en trussel om, at man vil skære nogen op med en machete. Det ene er kriminelt, det andet er ikke. Selv om de bagefter alle tre joker med, at det burde være kriminelt at sige det om Niels Hausgaard.

Forpersonen fra Coop bringer alvoren tilbage efter det tiltrængte grin, med en pointe om, at mange af sådanne små aggressioner tæer på en. Og hvordan vi er nødt til at tale om, hvordan vi taler til og om hinanden.

Niels Hausgaard pointerer derefter, at det er de sociale medier, der er med til at fostre den usunde måde at tale til hinanden.

”Man vil have, at de sociale medier styrker den folkelige debat. Men nej, det gør de ikke, de forrådner den folkelige debat,” forklarer den nordjyske forfatter.

Da diskussionen kommer til, hvem der bærer ansvaret for den dårlige tone, lyder det samstemmigt, at det gør vi alle. Men at offentlige personer har et ansvar i forhold til, hvordan de sætter diskursen fra start af.

Jovial boomer

Det leder samtalen hen på Pernille Skippers brug af ordet boomer for nogle år siden.

Skipper forklarer, at det var i kontekst til en person, hun følte talte ud fra et meget privilegeret ståsted og som er kædet sammen med baby-boomer-generationen. Stemningen er lidt jovial under debatten, da Niels Hausgaard selv er erklæret boomer og stolt af det.

Ifølge Pernille Skipper, taler det ned i større generationskonflikt, hvor unge og ældre kæmper om at have deres plads i den offentlige debat og i samfundet.

Da Niels Hausgaard bliver spurgt om, hvad boomer betyder for ham, svarer han bramfrit ”Ikke en skid. Det er bare et godt ord.”. Han forklarer også, at der er noget med, at det er svært for ældre at acceptere, at verden som de kendte, ikke er der mere. Den er blevet overtaget af nogle ”unge skiderikker”, som han morsomt formulerer det.

Debatten afsluttes med, at både Pernille Skipper og Niels Hausgaard siger, at ja, det er gået fremad med ligestilling. Men også, at det går langsomt.