Serier | Nyheder

Godt nyt til alle krimielskere: Svensk hitserie vender tilbage

Af
Signe Bjørg Granberg
25. november 2024
Veronika anmeldelse
Den svenske krimiserie vender tilbage med en sæson 2 / Foto: SkyShowtime

Del artikel

En af de mest intense og populære krimiserier fra i år får nu endnu en sæson.

Første sæson af den nordiske krimiserie Veronika følger politibetjenten Veronika Gren (Alexandra Rapaport), der bliver involveret i mordefterforskningen af de to teenagepiger. Veronika, der er mor til to, kæmper samtidig med et kompliceret familieliv og et hemmeligt pillemisbrug.

Vores anmelder var meget begejstret for serien og roste hovedrolleindehaveren til skyerne.

I anden sæson følger vi fortsat Veronika, der kæmper med spøgelser fra fortiden. Hun er utålmodig efter at vende tilbage til sit sædvanlige arbejde i politistyrken og ønsker, men det er lettere sagt end gjort.

Efterhånden som sæsonen udspiller sig, bliver hun dog draget ind i et mørkt og forvirrende mordmysterium med rødder 60 år tilbage i tiden. Veronika er splittet mellem de levende og de dødes verden, og en uundgåelig kæde af begivenheder sætter alt, hun har arbejdet på at genopbygge, på spil.

Foruden Rapaport i hovedrollen finder man også Exit-stjernen, Tobias Santelmann samt Arvin Kananian, Eddie Eriksson Dominguez og Sarah Rhodin.

Serien er skabt af Katja Juras og Anna Ströman Lindblom og instrueret af den Oscar-nominerede Mikael Håfström.

2. sæson af Veronika får premiere i 2025 på SkyShowtime og 1. sæson kan ses nu.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder