Serier | Nyheder

Tidlig julegave fra TV 2: Ny sæson af 'Sommerdahl' er lige rundt om hjørnet

Af
Signe Bjørg Granberg
29. november 2024Opdateret 2. januar 2025
sommerdahl
Peter Mygind vender tilbage i 6. sæson af 'Sommerdahl' / Foto: Henrik Petit/TV 2

Del artikel

Den stærkt vanedannende cozy crime-serie med Peter Mygind i titelrollen vender snart tilbage med 6. sæson.

Bedst, som vi troede, vi skulle vente helt til sommer med at få fortsættelsen på den populære danske krimiserie, Sommerdahl, har TV 2 netop bekræftet, at 6. sæson af serien allerede vender tilbage 26. januar.

I den nye sæson blomstrer kærligheden for Dan (Peter Mygind) og Josefine (Maibritt Saerens), men alt går ikke efter planen. Forude venter nye mordgåder, der skal opklares for Sommerdahl og resten af drabsafdelingen, og en række svære valg skal træffes.

Sommerdahl er inspireret af Anna Grues populære romanserie om Den skaldede detektiv og er en co-produktion med de tyske stationer NDF og ZDF. Hovedforfatteren er Lolita Bellstar.

TV 2 har endnu ikke meldt ud, hvem der medvirker i den nye sæson foruden Mygind og Saerens, men mon ikke flere fra det sædvanlige cast dukker op?

6. sæson af Sommerdahl får premiere 26. januar på TV 2 Play.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder