Redaktionen anbefaler: Annie Ernaux' 10 bedste bøger

Annie Ernaux går så tæt på, at man indimellem bliver forfærdet.

På farens forsøg på at dræbe moren, dengang i barndommens gade. På sin egen illegale abort og det lille foster i toiletkummen på kollegieværelset. Mændene og det alt overskyggede begær efter dem. Bulimien og skammen, der følger i deres kølvand.

Det er sjældent, en Nobelpristager er så tilgængelig, så pivåben, som franske Annie Ernaux (f. 1940). Men hun er også vidunderligt oprørsk. Hun vil hævne sin race og sit køn, sagde hun, da hun modtog Nobelprisen i litteratur i 2022, som ugleset arbejderpige, som undertrykt kvinde.

Men hvor starter man lige henne, hvis man vil dykke ned i den franske mastodont på strandtæppet her til sommer, og i hvilken rækkefølge skal man læse Annie Ernaux' bøger? Her kommer 10 fremragende bud på dansk!

1. Årene
2. Hændelsen
3. Skammen
4. Pigen fra ’58
5. Simpel lidenskab
6. Fortabe sig
7. Min far
8. Kvinden
9. Den unge mand
10. Jeg er stadig i mørket

1. Årene

Årene er Annie Ernaux' absolutte hovedværk. Helt særligt for romanen er dens fortæller et vi, der som i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid forsøger at indkredse fortiden, minderne.

I Annie Ernaux' mesterværk sker det gennem den teknologiske udvikling, der også føles som en regression mod en mere og mere meningstom verden: Fra sort-hvide billeder af hende selv som spæd til kameraoptagelser af en selvbevidst, voksen kvinde til internettets evindelige billedstorm.

Bogen, der foregår fra 1941-2006, er en afsindigt velfortalt samtidshistorie, der med udgangspunkt i det private indfanger alt det store. Fra bleskiftene til ungdomsoprøret i 1968, fra overgangsalderen til angrebet på tvillingetårnene i 2001.

Romanen skildrer gennem sin mesterlige stil, hvordan det enkelte menneske formes af sin omverden, i dette tilfælde den franske under- og middelklasse.

2. Hændelsen

Det bliver næsten ikke mere voldsomt eller for den sags skyld hjerteskærende nøgternt end i Annie Ernaux' roman om en illegal abort, inspireret af en, hun selv fik foretaget i 1963. Fortælleren, Anne, der har taget et kolossalt skridt fra arbejderklassekvarteret til universitetet, er blevet gravid med sin sommerkæreste.

Aborten beskrives på én gang voldsomt fremmedgørende og afsindigt realistisk. Den studerende føder noget, der ligner en ”babydukke”, der falder ”som en granat” ned i toilettet. Mens navlestrengen hænger mellem hende og det lille fremmedlegeme i hænderne, går hun ind til en bekendt på kollegiet, der hjælper hende med at klippe strengen over.

Litterært bliver det ikke meget vildere. Eller vigtigere.

Romanen blev filmatiseret i 2021 og vandt Guldløven under filmfestivalen i Venedig. Den kan ses på Filmstriben.

3. Skammen

”Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Annie Ernaux skriver det, som det er i Skammen. Et skænderi mellem de to forældre udvikler sig, og faren tager fat ved morens hår og slæber hende ud af det lille køkken, ned under familiens café og købmandsbutik, hvor han truer hende med en krumkniv.

Den lille, 12-årige Annie er utrøstelig, men moren siger bare, ”så, så, nu er det ovre”. Så tager de tre på cykeltur ud på landet, hjemme tidsnok til, at de er klar til at åbne caféen igen om aftenen.

I romanen undersøger Annie Ernaux den arbejderklasse-skam, som har hjemsøgt familien, og hvad der egentlig fik faren til at koge over den juni eftermiddag for så længe siden.

4. Pigen fra ’58

Annie Ernaux anno 2014 skriver i romanen, at hun er hjemsøgt af Pigen fra ’58. Den, hun var som 17-18-årig (hovedpersonen hedder Annie D, så Ernaux har lige flyttet sig et enkelt bogstav til højre og taget et skridt væk fra det helt biografiske), da hun havde sin første seksuelle relation med sin overordnede, H.

Hun er pædagog på en kolonilejr, S, i Normandiet. Forelskelsen i H er en besættelse, sexscenerne voldtægtsagtige, og han mister hurtigt interessen for hende. Men hun er genstand for andre mænd og drenges begær på lejren, og det er først, da hun kommer hjem og bliver kaldt ”luder”, at hun lærer på egen krop, at den frie, kvindelige seksualitet er forbundet med en afgrundsdyb skam.

Pigen fra ’58 er en uforlignelig mesterlig og genkendelig beskrivelse af det kvindelige begær.

5. Simpel lidenskab

Indimellem sker det, at man bliver så forelsket, så erotisk besat, at selve tilværelsen blegner i mødet med den elskede.

Og så er der ikke andet at gøre end vente på, han ringer. Han bliver alt, man har, og at tabe ham (eller begæret) er foreneligt med døden.

Men hvilken besættelse!

I Simpel lidenskab er fortælleren tæt på 50, fraskilt og mor til to sønner – og fuldstændig besat af sin russiske elsker.

Med afsindig kompromisløshed beskriver Annie Ernaux, hvordan hun, ude af sig selv, venter i sin lejlighed på, at den flotte diplomat, der ikke er i nærheden af at være lige så intellektuel som den store forfatter, skal ringe til hende igen. Han er i øvrigt gift.

6. Fortabe sig

Det siger meget om Annie Ernaux, at hun kan udgive den samme historie to gange, og at det giver mening at anbefale begge.

Fortabe sig er den store forfatters dagbogsnotater fra året 1989, hvor hun har en affære med en – du gættede det – markant yngre, russisk, gift diplomat.

Til forskel fra Simpel lidenskab, der er en gennemarbejdet fortælling, møder vi her den helt private Annie Ernaux, rå, kompromisløs og ærlig, der betror sin dagbog om sit desperate begær efter manden og frygten for at miste den.

7. Min far

I Min far fortæller Annie Ernaux historien om sin far, en uuddannet staldknægt, der avancerede fra det hårde bondeliv til den lavere middelklasse som café- og butiksejer.

Hele hans liv er en kamp, på den ene side en drøm om social opstigen til en klasse, der foragter ham, endnu mere hans jordbundne baggrund. Derfor er han også først stolt, da datteren uddanner sig til gymnasielærer og siden til noget så upraktisk som åndsarbejder, men det skaber gradvist større og større kløfter mellem dem.

Min far og Kvinden udkom i 1980’erne og er skrevet efter først farens, siden morens død. De to meget korte bøger blev Annie Ernaux' gennembrudsromaner i Frankrig.

8. Kvinden

Romanen om Annie Ernaux’ mor starter med hendes dødsfald. En lang række udmattende beskrivelser af dokumenter, der underskrives, blomsterbutikkers åbningstider og små, manglende søm i et krucifiks, der skal lægges på morens afdøde krop, åbner romanen, hvor jeg’et, den sørgende datter, nærmest forsigtigt pipper: ”Jeg var ved at få hovedpine og ondt i maven.”

Der er meget lidt plads til sorgen og det enkelte menneske i det sociale net af regler og systemer.

Morens køn og hendes klasse bliver determinerende for det liv, romanen begynder ved afslutningen af, men også det forhold, hun får til sin datter, der hele tiden må se sin dyd overvåget af den katolske mor.

9. Den unge mand

”Han bar på erindringen om min første verden,” skriver Annie Ernaux om sin unge, studerende elsker, hun havde en relation til, da hun selv var 54 tilbage i 1990’erne. Han var ikke fyldt 25.

Hun er selv en del af middelklassen, en litterær kendis. Den unge mand går på samme universitet, som hun selv gjorde, og gennem relationen til ham gennemlever hun de mange forskellige faser i sin tilværelse og dermed også sit forfatterskab.

Men forskellen er, at Annie Ernaux, til forskel fra affærerne i Simpel lidenskab og Pigen fra '58, denne gang er den dominerende part.

Hvorfor skulle hun, en kvinde, ikke også nyde godt af at kunne have en ung elsker?

10. Jeg er stadig i mørket

Selv om Annie Ernaux har været aktiv forfatter i et helt menneskeliv, er det først de senere år, danske læsere har kunnet nyde godt af hendes vilde og kloge bøger.

Til september udkommer Jeg er stadig i mørket (1999), og vi glæder os meget til at læse den!

Bogen handler om morens Alzheimers sygdom, som i Kvinden, og hendes gradvise, sjælelige forsvinden over tre år. Da hun først diagnosticeres, flytter moren hjem til Annie Ernaux, men de må hurtigt indse, at hun skal på plejehjem.

Ernaux analyserer ikke sin mors forfald, hun rapporterer den bare, skriver The New York Times. Effekten skulle være knusende, som at stirre ned i en åben hjerteoperation, man godt ved ikke ender godt.

Jeg er stadig i mørket udkommer på Gads Forlag 12. september 2024.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: