Her er Tove Ditlevsens 10 bedste bøger

Forfatteren Tove Ditlevsen begik selvmord i 1976 som bare 58-årig. Hun havde en lang række indlæggelser bag sig og et voldsomt misbrug, og, nå ja, så var hun gift fire gange.

Det hele er at finde i hendes bøger, hvor hun deler ud af sig selv, sin smerte og sine længsler. Hun skriver genkendeligt om barndommen og den angstfulde kærlighed.

Hun debuterede som blot 22-årig i 1939 med digtsamlingen Pigesind, og selv om hun var en af sin samtids bedst sælgende forfattere, blev hun forbigået af parnasset og fik til sin store ærgrelse aldrig Det Danske Akademis store pris. Mange har sidenhen spekuleret i, om det skyldes, at hendes romaner, digte og erindringer alle handler om kvindelivet, ofte fra et arbejderklasseperspektiv.

Nu bliver hendes bøger udgivet på ny, hun hyldes vidt og bredt i medierne, på scenen og på lærredet, særligt efter vi alle sammen fik ”Tove-feber” i 2017 i anledning af hendes 100-års fødselsdag.

Sågar en af verdens mest anerkendte aviser, The New York Times, fik øjnene op for den danske forfatter, da en ny-oversættelse af Barndom, Ungdom og Gift udkom under titlen The Copenhagen Trilogy i 2021.

At avisens anmelder kaldte Ditlevsens erindringer for ”et mesterværk” var stort, men ikke overraskende for hendes mange, danske læsere. Avisen endte med at placere trilogien på deres liste over de 10 bedste bøger, der var udgivet det år. På verdensplan.

1. Gift
2. Vilhelms værelse
3. Ansigterne
4. Det tidlige forår (Barndom og Ungdom)
5. Barndommens gade
6. Man gjorde et barn fortræd
7. Om sig selv
8. Pigesind
9. Kvindesind
10. Der bor en ung pige i mig, der ikke vil dø

1. Gift (1971)

Gift er en af de mest rystende bøger, man kan få fingrene i. I erindringsromanen beskriver Tove Ditlevsen, hvordan hun er sin ægtemand nummer to, studenten Ebbe, utro med lægen Carl, selv om hun egentlig finder ham afskyvækkende. Affæren ender i en abort, hvor Carl bedøver Ditlevsen med et stof, hun bliver afhængig af. For den altid længselsfulde Ditlevsen bliver det en forløsning væk fra den skuffende virkelighed. Hun gifter sig med Carl og knuser både Ebbes og sit eget hjerte. Det var jo nu engang ham, hun elskede.

Store dele af romanen foregår, mens hun ligger i lægevillaens soveværelse, bedøvet af stoffer, mens børnene passes af barnepigen i stueetagen. Erindringsromanen Gift er en fuldstændig fremragende skildring af et kvindesind, der er underlagt en dyb længsel efter en lykke, hun har erkendt, ikke findes i denne verden.

2. Vilhelms værelse (1975)

Ditlevsen var altid i karambolage med de unge, moderne digtere som Klaus Rifbjerg, der skrev om sæbe og andre badeværelseselementer. Men det er, som om hun på et tidspunkt besluttede sig for at slå de modernistiske digtere på deres egen hjemmebane.

Vilhelms værelse er et af Tove Ditlevsens mest eksperimenterede romaner, der både vil afmontere den stabile identitet og virkelighedsfornemmelsen. Men romanen vakte også et kæmpe ramaskrig. Selv om den handlede om forfatteren Lise Mundus og den meget utro redaktør Vilhelm Mogensen, var det åbenlyst referencer til ægteskabs (bruddet) mellem Ekstra Bladets chefredaktør Viktor Andreasen og Tove Ditlevsen.

3. Ansigterne (1968)

Tove Ditlevsen var i perioder indlagt på et psykiatrisk hospital, og de erfaringer har hun skrevet den fremragende mærkelige og uhyggelige Ansigterne om. Romanen handler igen om Lise Mundus, der har en meget utro ægtemand, som er redaktør …

Romanen er også en unik sygdomsskildring, fordi Tove Ditlevsen har skrevet den inde fra sin egen psykose. Herfra betragter hun de andres og sit eget ansigt, der fungerer som en slags sjælens maske, der slides, opbruges og udskiftes. Samtidig trænger stemmer, særligt hendes families, ud til hende fra hospitalets vandrør, fra puden, hvis de da ikke taler direkte fra ansigterne, uden at munden bevæger sig. Gys.

4. Det tidlige forår – Barndom og Ungdom (1967)

”Man kan ikke slippe ud af barndommen, og den hænger ved en som en lugt. Man kan mærke den hos andre børn, og hver barndom har sin egen lugt. Man kender ikke sin egen og er sommetider bange for, at den er værre end de andres. Man står og taler med en anden pige, hvis barndom lugter af aske og kul, og pludselig træder hun et skridt tilbage, for hun har mærket den frygtelige stank af ens egen barndom."

Nogenlunde sådan starter Tove Ditlevsens første egentlige erindringsroman Barndom, der efterfølges af Ungdom og sidenhen Gift. Tove Ditlevsens voksede op i et arbejderhjem på Vesterbro, hvor den ultimative lykke, en kvinde kunne opleve i sit liv, var at gifte sig med en mand, der i det mindste ikke drak. Miljøet var hårdt, morens øjne hårdere, og den lille pige med sætninger, der vred sig som guldsnore bag panden, følte sig anderledes blandt baggårdenes børn.

5. Barndommens gade (1943)

Barndommens gade blev Tove Ditlevsens kæmpestore gennembrud. Romanen skildrer Ester, der vokser op i et arbejderklassekvarter på Vesterbro. Den er i dag en kæmpe klassiker, fordi bogen eminent beskriver både Esters udvikling fra pige til kvinde i den mandsdominerede arbejderverden, men også den evige tyngde, barndommen efterlader i hende.

Ester er, som Ditlevsen selv, en stærkt sansende sjæl, der tynges af en voldsomt angst – særligt for sin kolde mor, der er vred på hende over, at hun er kommet til verden. Ester er fyldt med drømme om kontorplads, fine stuer og ægteskab, men skrækslagen for at ende som arbejderklassekvarterets bundfald.

Det resterende samfund ser med ringeagt mod de væsner, der forvilder sig ud i de andre københavnske kvarterer fra Vesterbro. Derfor er det også med en vis hjemlig kærlighed, at Ester betragter sit fattige kvarter, selv om hun gør sit bedste for at slippe derfra.

6. Man gjorde et barn fortræd (1941)

Tove Ditlevsens debuterede stærkt i 1941 med Man gjorde et barn fortræd. Den er en dannelsesroman om den 19-årige Kirsten, der lever en undertrykt tilværelse hos sine to forældre, som har svært ved at erkende, at deres pige er blevet voksen. Hos den frække veninde Nina er det anderledes. Her er fest og glæde, og her møder Kirsten Jørgen, den lægestuderende, og hun oplever det første ulmende begær.

Men en mærkelig skygge bevæger sig over hende, en svær angst, når han er tæt på hende, og langsom åbenbarer sig en skrækkelig hemmelighed, hun har fortrængt.

Tove Ditlevsen skriver afsindigt tydeligt om det indre liv hos den unge Kirsten, og der er ikke en følelse eller en stemning i hendes liv, der går forbi.

7. Om sig selv (1975)

Tove Ditlevsen var ikke bare en mester i at beskrive det indre liv hos sig selv og sine romankarakterer. Hun var også virkelig sjov og fræk som en slagterhund. I Om sig selv skriver hun om sit forfatterskab, der selvfølgelig er vævet tæt sammen med hendes liv med motivationen:

”Hvis en dansklærer eller magister skulle udlægge en tekst, der i de fleste tilfælde er så klar som postevand, måtte han eller hun tage en masse sarte hensyn til, at jeg stadig er i live, mens jeg aldrig selv har taget alt det med privatlivets fred særlig højtideligt.”

Det er svært ikke at elske den frække forfatter fra Vesterbro. Om sig selv er ikke bare sjov, men en virkelig spændende indsigt i, hvad Tove Ditlevsen selv tænker om sine mange erindringsbøger, romaner, digte og noveller og den store glæde ved at slippe fra virkeligheden og skrive.

8. Pigesind (1939)

Tove Ditlevsens digte debuterede i 1939 som bare 22-årig. Dengang var hun inspireret af de søde rim om kærlighed fra arbejderklassekvarteret, og hun fyldte den form med livsklogskab, smerte og længsel.

Mange af digtene er klassikere i dag, oplagte gaver til unge studerende, og indimellem så rørende, på én gang livskloge og naive, som kun ganske unge kvinder med den første kærlighedserfaring kan være det. Hør bare her:

Der brænder et lys i mørket
Det brænder alene for mig
Og puster jeg til det, så flammer det op
Og flammer alene for mig

Men taler du stille, og hvisker du tyst
Er lyset pludselig mere end lyst
Og brænder dybt i mit eget bryst
Alene for dig

9. Kvindesind (1955)

Selv dét at stoppe en strømpe bliver dramatisk i Tove Ditlevsens Kvindesind, der indbragte hende De gyldne laurbær i 1956.

Siden Pigesind i 1939 har Ditlevsen fået børn, er blevet gift og skilt igen et par gange. Hun skriver om graviditeten som en angstfuld ulmen, om frygten for at se sin uformåen som mor spejlet i de små børneøjne, om jalousi, brudte forhold og skuffelsen ved voksenlivets tristesse.

Anne Linnet var dybt fascineret af Tove Ditlevsen og omsatte mange af hendes digte til musik. Både titelsangen til filmen Barndommens gade med en ung Sofie Gråbøl i hovedrollen fra 1986. Men Kvindesind blev også til et album i egen ret, der udkom i 1978.

10. Der bor en ung pige i mig, der ikke vil dø

Der er lavet en lang række nyudgivelser, hvor særligt forfatteren Olga Ravn har slået stærkt på tromme for Tove Ditlevsen. Gyldendal udgav i anledning af Tove Ditlevsens 100-års fødselsdag i 2017 en samling af hendes bedste digte og ukendte tekster, udvalgt af Olga Ravn. Det er et oplagt sted at starte, hvis man endnu ikke har læst forfatteren.

Der er både bangers som Blinkende lygter, Barndommens gade og De evige tre med, som langt de fleste kender, men også en masse andet, der viser, hvor mangefacetteret Tove Ditlevsens forfatterskab var. Man får samtidig et indtryk af en kvinde, der har båret sin skrøbelighed som en medalje eller rustning.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: