Serier | Nyheder

David Schwimmer: Sådan bliver reunion-afsnittet af ’Friends’

AfBuster Kristensen
15. april 2021
Foto: HBO Nordic/Friends

Del artikel

Komedieserien om de seks kaffeslubrende venner sluttede tilbage i 2004. Nu afslører skuespiller at optagelserne er i gang til et sidste afsnit, der dog ikke bliver helt som det plejer.


Forleden tonede David Schwimmer, som mange vil kende som den emsige, men elskelige Ross fra komedieserien Friends, frem på briternes fladskærme. Schwimmer gæstede The Graham Norton Show på BBC, og her løftede han lidt af sløret for seriens længe ventede renunion-afsnit.

De første forsøg på at samle vennerne måtte udskydes pga. pandemien, men under besøget hos Norton kunne Schwimmer endelig fodre de umættelige Friends-fans med et par detaljer om det kommende afsnit.

LÆS OGSÅ: Friends-reunion special udskudt

Schwimmer fortalte bl.a. at optagelserne begyndte i sidste uge, og bekræftede at skuespillerne ikke kommer til at optræde som deres elskede karakterer, men derimod som dem selv. Dog kunne skuespilleren gådefyldt tilføje: ”Men der er en del af afsnittet, som jeg ikke vil afsløre. Hvor vi alle læser noget højt.”

Uvist hvornår reunion-afsnit får premiere


Selvom seriens fans altså hverken skal forvente sig skæve sangtekster fra Phoebe, dumsmarte bemærkninger fra Chandler eller Joeys nyklassiske scorereplik ”How you doin’?”, så kan de godt begynde at glæde sig til at se de fire skuespillere samlet igen.

Det er endnu ikke offentliggjort hvornår afsnittet får premiere, men ifølge tv-programmet Good Morning America bliver det på den kommende HBO Max-streamingtjeneste og allerede i 2021.

LÆS OGSÅ: Hvad kan vi forvente af det nye ’Friends’-afsnit

LÆS OGSÅ: 10 catchy catchphrases

Del artikel

Læs mere omHBOFriendsReunion

Andre Serier | Nyheder