Der er mange gode film på Netflix. Men her kan du læse om film, du roligt kan navigere uden om på streamingtjenesten.
Bliv opdateret på alt om film lige her!
The Last Thing He Wanted
Selv om denne thriller lover meget ud fra en god rolleliste med både Anne Hathaway (The Devil Wears Prada), Ben Affleck (Good Will Hunting) og Willem Dafoe (Antichrist), holder den ikke det mindste. I filmen portrætteres Iran-Contra-skandalen, som giver det perfekte omdrejningspunkt for en politisk thriller. Dog er det, som om plottet ikke kan følge med.
Anne Hathaway spiller den passionerede journalist Elena McMahon. Hun dækker præsidentvalget i 80’erne, da hendes syge far pludselig tager kontakt til hende. Hun skal færdiggøre et job for ham, som indebærer at smugle våben. Dette er på trods af, hvor investeret hun er i sit journalistarbejde, at hun ikke har noget forhold til sin far, og at det er farligt og ikke mindst ulovligt.
På dette såkaldte job Elena skal færdiggøre for sin far, er hun konstant på farten ind og ud af hoteller, hvilket bliver enormt langtrukkent. På trods af det er der et højt tempo gennem hele filmen, hvorfor jeg kan forestille mig, nogle vil finde handlingen spændende. Dog er de forvirrende konstante twists og informationer ikke til at finde rundt i. Mange af karaktererne har en forbindelse til hinanden og til sagen, Elena arbejder med. Problemet er, man ikke helt ved, hvordan de alle er forbundet.
Jeg blev ikke overbevist af filmen, der efter min mening er et eksempel på, når skuespillerne kører på autopilot. Det går lige efter bogen på middelmådig vis. Jeg havde forventet mere af store stjerner som disse, hvilket gør filmen skuffende. Kombineret med plottet falder The Last Thing He Wanted til jorden som et flop. Potentialet var der, men udførslen manglede markant.
Læs også: De bedste film, vi så i oktober 2022
Texas Chainsaw Massacre
Der er heller ikke meget positivt at skrive hjem om i Texas Chainsaw Massacre. Vi ved alle, at det er svært at producere en god og velfungerende gyser. Men den her er helt hen i vejret. Det skyldes allermest plottet, der virker enormt påtvunget.
Denne film bygger på gyser-franchisen om Leatherface, men alle medvirkende er nye i fortællingen. I denne film tager en gruppe influencere til den berygtede spøgelsesby, Harlow, for at få unge til byen. Det giver mildest talt ingen mening.
Det går meget hurtigt ned af bakke, og da Leatherface begynder at dukke op, vender den overlevende Sally Hardesty (Olwen Fouéré, The Survivalist) tilbage til byen for at fange seriemorderen. Hun virker ikke synderligt traumatiseret fra sidste møde med Leatherface, hvilket bare virker lidt utroværdigt.
Det er såmænd ikke skuespillet, der er noget galt med. Det er mere det urimeligt meningsløse plot. I en film som denne er det forventeligt med nogle overraskelser. Dog er der i slutningen det samme twist op til flere gange. Når man tænker, at nu må det snart være ovre, dukker der lige endnu en overraskelse op. I sidste ende er Texas Chainsaw Massacre meget plat og unødvendig.
Dangerous Lies
En film, der sniger sig ind på listen her, er Dangerous Lies. Efter min mening er den indbegrebet af en B-film. Filmens stjerne er Riverdales Camila Mendes i hovedrollen som sygeplejersken Katie, der pludselig arver en masse penge og et kæmpe hus fra sin patient. Det er meget belejligt, da hun og hendes mand Adam (Jessie Usher, Shaft) har en helt flad pengepung og stor studiegæld. I takt med at Katie arver formuen, dukker der farlige sandheder op.
Læs også: De 25 bedste svenske film nogensinde
Uden at blinke flytter Katie og Adam ind i det hus, de lige har arvet. Også selvom Katie kun havde kendt sin patient i fire måneder. De to hovedkarakterer Katie og Adam virker ellers tilsyneladende som gode og logiske mennesker. Men da Katie arver formuen, bliver hendes mand Adam pludselig grådig og hensynsløs. Hans motivation for sine handlinger er, at han ikke vil tilbage til et fattigt liv. Til trods for at de ikke som sådan virker fattige. Derfor er der bare nogle grundlæggende ting, der ikke rigtig giver mening. De siger, de er fattige, men det vises ikke i filmen.
Helt ærligt er der ikke mange overraskelser i denne Netflix-thriller. Tværtimod virker hele handlingen meget bekendt. Der er mange stereotypiske thrillertræk, hvorfor vi hverken bliver overraskede eller spændte på slutningen. Det er en af de film, hvor det hurtigt bliver klart, hvem skurken er, hvilket ikke er ønsket fra en thriller.
Dangerous Lies har lige nok tempo til at holde os vågne, men når handlingerne udspilles, er det undervældende. Den har i sin helhed ingen slagkraft, og de 90 minutters spilletid føles som en evighed. Det er endnu en film, man sagtens kan styre uden om på Netflix.