Film | Nyheder

Årets danske Oscar-kandidat er fundet

Af
Signe Bjørg Granberg
26. september 2023
Den danske kandidat, der skal dyste om at blive nomineret til næste års Oscar-uddeling, er fundet
Den danske kandidat, der skal dyste om at blive nomineret til næste års Oscar-uddeling, er fundet / Foto: Matt Sayles/Invision/AP/Ritzau Scanpix

Del artikel

I år stod valget mellem Nikolaj Arcels 'Bastarden', Anders Walters 'Når befrielsen kommer' og dokumentaren 'Apolonia, Apolonia'
https://imgix.vielskerserier.dk/2023-09-26/28f0a774-09e0-40d9-b575-a5cf94128103-w_960.jpg
'Bastarden' er årets Oscar-kandidat fra Danmark
Foto: Rasmus Videbæk / Zentropa

Hvert år mødes den danske Oscar-komité for at vælge én film, der skal repræsentere Danmark i kategorien 'Bedste udenlandske film/International Feature Film'. Hvert land kan indsende én film til at blive nomineret.

I år faldt valget på Nikolaj Arcels Bastarden med bl.a. Mads Mikkelsen, Simon Bennebjerg, Amanda Collin og Gustav Lindh. Filmen er skrevet af Anders Thomas Jensen og produceret af Zentropa. Bastarden får premiere i de danske biografer 5. oktober.

Jacob Neiiendam, chef for Filminstituttets Internationale afdeling og forperson for den danske Oscar-komité, siger:

"De seneste uger har gjort det meget klart, at Bastarden er den stærkeste danske kandidat til at opnå en Oscar-nominering. Den fik en fantastisk modtagelse fra anmeldere og awards-eksperter ved verdenspremieren i hovedkonkurrencen i Venedig og på de efterfølgende festivaler i Telluride og Toronto. Alle tre topklasse-festivaler har de seneste år været afgørende på vejen til en nominering. Filmen er desuden sikret amerikansk distribution gennem Magnolia, der tidligere har bragt En kongelig affære, Jagten og Krigen frem til en plads ved Oscar-showet".

Årets Oscar-uddeling finder sted 10. marts 2024.

Del artikel

Læs mere omOscarsDansk

Andre Film | Nyheder