Film | Nyheder

Danmark med i blockbusterfilmen 'Deadpool & Wolverine'

Af
Claus Nygaard Petersen
12. juli 2024
Deadpool & Wolverine
Ryan Reynolds og Hugh Jackman i 'Deadpool & Wolverine' / Foto: Jay Maidment

Del artikel

I sommerens store blockbusterfilm 'Deadpool & Wolverine' optræder Danmark på finurlig og underholdende vis.

Danmark er her, der og allevegne i film- og serieverdenen.

København og dens kulinariske scene er blevet fast inventar i dramaserien The Bear, og lige om lidt optræder Danmark også i sommerens helt store blockbuster-film Deadpool & Wolverine.

I actionkomediefilmen, hvor den rapkæftede superhelt Deadpool (Ryan Reynolds) må slå sig sammen med gnavne Wolverine (Hugh Jackman), er der nemlig en vittighed om Danmark.

Hvordan og hvorfor det er gået til, at vores land er blevet en del af superheltefilmen, blev hovedrolleindehaveren, Ryan Reynolds, spurgt om ved en netop afsluttet pressekonference for filmen.

Skuespilleren lagde ud med at give en lille undskyldning til stor morskab for resten af de tilstedeværende i lokalet. Derefter forklarede Reynolds, at han ikke mener, at vi danskere arbejder en uge og så holder den efterfølgende fri. Det er selvfølgelig bare en vittighed, sagde han og fortsatte med en replik fra filmen.

"Jeg mener, at joken lyder 'Danmark får aldrig deres flag på månen, men de er alligevel lykkelige'," sagde Ryan Reynolds og ekkoede dermed den efterhånden berømte kliché om Danmark som et af verdens lykkeligste og idylliske lande.

Ryan Reynolds sagde derefter, at han selv har været i København flere gange og nydt det. Skuespilleren skriver sig dermed ind i den efterhånden lange række af berømtheder, man kan være heldig at støde på i gaderne.

For nylig var Jeremy Allen White i byen med The Bear-holdet, Emily in Paris-skuespilleren Lily Collins har hus her, og det samme har Succession-stjernen Jeremy Strong.

Hvordan den helt eksakte joke lyder i Deadpool & Wolverine, kan man se og høre ved selvsyn, når filmen får premiere 24. juli.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omBiografMarvel

Andre Film | Nyheder