"Franke, du skuller mig penge"! Relancering af den legendariske 'Pusher-trilogi' på vej
Hvem husker ikke Kim Bodnia-karakteren, Frank, der spæner ud i søerne i København med lommerne fulde af kokain? Eller Zlatko Burics udødeliggjorte replik "Franke, du skuller mig penge"?
Med sin råhed og kompromisløshed skilte Nicolas Winding Refns Pusher-film sig tydeligt ud fra de fleste andre danske film i 90'erne. Der havde ikke været mange skildringer af den kriminelle underverden inden Pusher (der udkom i 1996), og selv med de mange film - og serier - der siden har forsøgt at gøre Pusher kunsten efter, udmærker filmene sig stadig inden for genren.
Kim Bodnia spiller over for Brad Pitt i ny Formel 1-film
Danskerne kan snart glæde sig til at kunne genbesøge universet i en gennemrestaureret version af de tre, ikoniske film. I en særudgivelse af trilogien, udgives alle tre 4K-remasterede film i et eksklusivt og limiteret Blu-Ray-bokssæt den 28. november.
Man kan også glæde sig til at høre nyindspillede kommentarspor på alle tre film med Mads Mikkelsen, Zlatko Buric, Mads Brügger, Mikael Berthelsen og Nicolas Winding Refn. Pusher-bokssættet indeholder blandt andet også en 80 siders booklet, som er skrevet af Mads Brügger.
Den nye 4K version af den første Pusher-film bliver desuden genopsat i udvalgte biografer fra medio november i år.
12 danske film, du snart skal se i biografen
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: