Kim Bodnia spiller over for Brad Pitt i ny Formel 1-film
Folk har allerede for længst døbt den kommende Brad Pitt-film for Formel 1's svar på Top Gun, og det er ikke en helt tilfældig sammenligning, eftersom filmens instruktør er Joseph Kosinski, og produceren er Jerry Bruckheimer. De to herrer har instrueret henholdsvis Top Gun: Maverick fra 2022 og produceret den originale Top Gun-film fra 1986.
Joseph Kosinski instruerer også den nye film, som er skabt i samarbejde med Formel 1, Apple og Warner Bros.
Brad Pitt spiller hovedrollen som en tidligere F1-stjerne, der gør comeback for holdet APXGP. Her skal han bl.a. køre sammen med den nye, fremadstormende racerkører, der bliver spillet af Damson Idris.
Filmen blev optaget under de rigtige Grand Prix-weekender, hvor racerholdet dystede mod nogle af sportens virkelige giganter. Den er produceret af Jerry Bruckheimer Films, Plan B Entertainment (Brad Pitts eget produktionsselskab) og F1-verdensmesteren, Sir Lewis Hamilton.
Foruden Pitt og Idris tæller rollelisten danske Kim Bodnia, Kerry Condon, Javier Bardem, Tobias Menzies, Sarah Niles, Samson Kayo og Callie Cooke.
Anmeldelse: ‘Nattevagten - dæmoner går i arv’ er en gedigen gyser med vellykket klam stemning
I den nye teaser ser man Kim Bodnia flere gange, og han spiller tilsyneladende teamchefen for APXGP. Ifølge Bodnias agent, som vi har været i kontakt med, er Bodnia meget begejstret for rollen.
Filmen får amerikansk premiere 27. juni 2025, og vi må forvente, at den også rammer de danske biografer deromkring.
Se teaseren her:
10 medrivende sportsfilm og serier
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: