Film | Nyheder

Hugh Grant er isnende uhyggelig i traileren for den nye film 'Heretic'

Af
Signe Bjørg Granberg
30. juni 2024Opdateret 3. juli 2024
Heretic
Hugh Grant er snart aktuel i den nye gyserfilm 'Heretic' / Foto: A24

Del artikel

Hugh Grant har for længst bevist, at kan spille andet end charmerede førsteelsker, og i den nye gyserfilm 'Heretic' viser han endnu en gang nye sider af sit talent. Nu er den danske premieredato klar.

Tidligere i år kunne man opleve Hugh Grant som en orangefarvet, syngende Oompa Loompa i den fortryllende film, Wonka, og i starten af 2025 gentager han en af sine glansroller som Daniel Cleaver i den nye Bridget Jones-film.

Men ind imellem de to – meget forskellige – film og roller optræder Grant også i den nye gyserfilm, Heretic. Og det er en genre, den populære, engelske skuespiller ikke har dyrket før, om end han var temmelig skurkagtig i Susanne Biers soapede krimithriller The Undoing over for Nicole Kidman.

Tilsyneladende er hans rolle som Mr. Reed i Heretic dog mere end bare skurkagtig. Her spiller han nemlig en decideret psykopat, der får lokket to unge kvinder ind i sit hus for siden at spærre dem inde.

Se traileren her:

Filmen er skrevet og instrueret af Scott Beck og Bryan Woods (A Quiet Place) og foruden Grant medvirker bl.a. Sophie Thatcher og Chloe East.

Heretic får premiere 15. november i USA og rammer de danske biografer 21. november.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Nyheder