
Kan du genkende hende? Tidligere barneskuespiller åbner Orange Scene i år

Den danske sanger Annika - med det borgerlige navn Annika Wedderkopp - slog igennem for blot et år siden med hittet ‘Knuser hjerter’, der lå på den danske top-40-hitliste i intet mindre end 48 uger.
I dag har Roskilde Festival så annonceret, at den unge sanger skal åbne Orange Scene på årets festival.
Men selv om Annika Wedderkopp i dag primært er kendt som popsanger, brød hun igennem i en helt anden rolle allerede som 7-årig. Her spillede hun nemlig overfor Danmarks pt. største mandlige skuespiller, Mads Mikkelsen, i Thomas Vinterbergs Oscar-nominerede drama 'Jagten'.

Her spiller Annika pigen Klara, der anklager Mads Mikkelsens karakter, Lucas, for overgreb. Lucas er både Klaras pædagog og bedste ven med Klaras far, Theo (Thomas Bo Larsen).


Som de fleste nok husker, er 'Jagten' en særdeles hjerteskærende - men også fremragende - film, ikke mindst takket være de stærke skuespillerpræstationer, herunder Annikas Wedderkopps fine portræt af Klara.

'Jagten' kan ses eller genses på Prime Video, Netflix og Nordisk Film+.

Redaktionens favoritter: Mads Mikkelsens 10 bedste danske roller
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: