Film | Nyheder

Manden bag 'Dum og Dummere' og 'Vild med Mary' er tilbage med ny komedie

Af
Signe Bjørg Granberg
29. januar 2024
'Ricky Stanicky'
Zac Efron, Andrew Santino og Jermaine Fowler spiller hovedrollerne som barndomsvenner i 'Ricky Stanicky' / Foto: Prime Video

Del artikel

Peter Farrelly vender tilbage til komediegenren med den nye Prime Video-film, 'Ricky Stanicky', der har John Cena og Zac Afron i hovedrollerne. Se den sjove trailer her.

Peter Ferrelly er en herre, man ikke kan komme udenom, når man taler om komedier. Bedst kendt er Ferrellys kultklassikere, Dum og Dummere (1994) og Vild med Mary (1998), og nu er han - efter en tur rundt om dramagenren med blandt andet Oscar-vinderen Green Book - endelig vendt tilbage til rødderne med den nye komedie, Ricky Stanicky.

I Ricky Stanicky spiller Zac Efron, Andrew Santino og Jermaine Fowler barndomsvennerne Dean, JT og Wes, der som en spøg skaber den fiktive figur og bedste ven, Ricky Stanicky. Men da vennerne er ved at blive afsløret i deres prank, hyrer de kendisimitatoren "Rock Hard" Rod (John Cena), til at imitere deres fiktive ven.

Rod tager dog rollen dybt seriøst, og langsomt begynder de tre venner at ønske, at de aldrig havde opfundet Ricky i første omgang.

Blandt det øvrige cast finder man William H. Macy, Lex Scott Davis og Anja Savcic.

Ricky Stanicky får premiere 7. marts på Prime Video.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Nyheder