Film | Nyheder

Millioner af danskere har set de første film: Nu vender 'Klassefesten' tilbage

Af
Signe Bjørg Granberg
24. februar 2025
Klassefesten
Foto: Christian Geisnæs

Del artikel

15 år efter den første film og 10 år efter den seneste i rækken er Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen tilbage i endnu en omgang af 'Klassefesten'.

Der er sikkert mange biografgængere, der har savnet de tre gamle venner, Niels, Thomas og Andreas, fra de sjove 'Klassefesten'-film.

Den seneste film i rækken fik premiere for 10 år siden, men nu kan fans af filmuniverset ånde lettet op. Der er nemlig endnu en film på vej om den populære trio i skikkelse af de herrer Nicolaj Kopernikus, Troels Lyby og Anders W. Berthelsen.

Denne gang er Thomas (Troels Lyby) blevet hjemmegående far med tvillingebabyer, Andreas (Anders W. Berthelsen) har omsider fået sig en kæreste, og Niels (Nicolaj Kopernikus) har rejsningsproblemer efter en prostatakræftoperation.

Da Niels fylder 50 år, beslutter Andreas og Thomas sig for at løfte hans humør og arrangerer et surprise-party for ham i et sommerhus på Fyn. Sammen tager de på verdens vildeste tur for at finde tilbage til livet, kærligheden og hvad ægte venskab er lavet af.

Foruden de tre hovedroller medvirker blandt andre Helle Fagralid, Tomas Villum Jensen, Molly Egelind og Finn Nielsen.

'Klassefesten - Venner for livet' er instrueret af Tilde Harkamp med manuskript af Claudia Boderke og Lars Mering. Filmen får biografpremiere i vinterferien 2026.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omDanskKomedie

Andre Film | Nyheder

Mest læste