Anmeldelse: Klichéerne står i kø i den ellers spændende thriller ’Mørkeland’

Der er gået 20 år, siden Nikolaj Arcel bragede igennem som filminstruktør med den fabelagtige thriller Kongekabale, baseret på Niels Krause-Kjærs roman af samme navn, med Anders W. Berthelsen som den unge, sultne graverjournalist Ulrik Torp, der optrevlede rævekager på Christiansborg.

Og nu får vi et kærkomment gensyn med Ulrik i Mørkeland, baseret på Niels Krause-Kjærs selvstændige fortsættelse fra 2020.

Ligesom alle os andre er Ulrik Torp blevet 20 år ældre, men ikke nødvendigvis tilsvarende klogere. Faktisk er han mest af alt blevet desillusioneret over en medieverden, hvor alt handler om kliks og hurtige historier.

Efter en fyringsrunde ender han i voksenpraktik på sin tidligere arbejdsplads Dagbladet, sammen med en lille håndfuld unge journalistspirer, der, ligesom den øvrige redaktion, behandler ham som lidt af et kuriosum.

Torps nye chefredaktør er hans tidligere samarbejdspartner fra Borgen, Henrik Moll (Nicolas Bro), der for at få sparsomme budgetter og minimal bemanding til at hænge sammen, har måttet give køb på en stor portion af sin ungdoms ideologier om, hvad rigtig journalistik er for en størrelse.

Nyhedsnæsen vækkes til live

Selv kæmper Ulrik en gevaldig kamp for at genfinde gejsten i det åbne kontorlandskab. Indtil det, der på overfladen ligner et bandedrab på en ung fuldmægtig med anden etnisk baggrund, viser sig at være andet og mere.

Den unge mand var nemlig ansat i Indenrigsministeriet og tilsyneladende på sporet af en vidtrækkende politisk skandale, som nogen med magt af al magt vil skjule. Koste, hvad det vil. Også liv.

Men hvem? Og hvad er det for en skandale? Sagen vækker Ulriks nyhedsnæse til dåd, og snart får han opsnuset både det ene og det andet.

Desværre er det inden, der tror på ham, ud over de to journalistpraktikanter Emma (Mathilde Arcel) og Simon (Patrick A. Hansen), der hurtigt bliver hans tro væbnere på den ikke ufarlige jagt på sandheden, der trækker tråde helt op i de øverste politiske rækker og får ham til at stille spørgsmål ved, hvem han kan stole på i en verden, hvor alle synes at have en skjult agenda, og man aldrig ved, om ondskaben gemmer sig blandt de tilsyneladende ’gode’ og retskafne.

Prototypen

Det er en højst aktuel problemstilling i en politisk verden, hvor det er blevet stadigt sværere at skelne mellem sandhed og fake news, hvor alle kneb gælder, og en politisk karriere for mange ikke længere primært handler om at gøre en forskel for samfundet, men om at gøre karriere som sig selv.

Alligevel er der noget lidt gammeldags, solidt og velkendt over krimihistorien. Måske fordi den trætte, midaldrende reporter, der bare lige mangler den der gode historie, der kan fyre op under hans journalistiske ild igen, er blevet en så velkendt skikkelse, at den nærmer sig klichéen. Kan vi da for pokker ikke snart finde på noget andet?

Men man tilgiver det igen, fordi Ulrik Torp jo faktisk var blandt frontløberne indenfor den efterhånden ikke længere så nye krimibølge, der fik godt med fart på for netop 20 år siden. Ikke mindst takket være Kongekabale.

Han er en af prototyperne – så han må godt. Og så er Anders W. Berthelsen jo altså bare en så god og gennemsympatisk skuespiller, at vi faktisk godt gider tage en runde mere i manegen i hans selskab.

Katten og musene

I øvrigt som en af de tilsyneladende sidste journalister med integritet og ansvarsfølelse. For det mediebillede, Mørkeland tegner, viser et fag, der ikke længere har en selvforståelse som Den tredje statsmagt – dem, der har som formål at holde politikerne i ørerne og til emnet.

Og når katten er ude, danser musene som bekendt på bordene. Og de spiller højt spil! Hvis du stadig går rundt med en tiltro til Danmark som et utilsmudset og ærligt demokrati, skal du nok gå varsomt til Mørkeland. Du kan meget vel risikere at få sløret trukket grundigt fra øjnene!

Anders W. Berthelsen trækker dog på ingen måde læsset alene. Faktisk myldrer Mørkeland med nogle af landets bedste skuespillere: Ina Miriam Rosenbaum, Charlotte Munck, Tommy Kenter, Lene Maria Christensen … for bare at nævne et udvalg.

Men det er nu to af de yngre kræfter, der mest fortjener at blive fremhævet, nemlig Mathilde Arcel og Patrick A. Hansen som Ulriks to unge praktikantkollegaer, der viser sig at blive hans bedste kort i denne omgang politisk poker.

Især Mathilde Arcel står stærkt som det unge computergeni, en slags blød version af Lisbeth Salander, der befinder sig bedst i kælderens trygge mørke, omgivet af computerskærme. Men også kan træde i karakter, når det kræves. Og det gør det selvfølgelig.

Lidt for smart i en fart

Instruktør Mikkel Serup ved, hvordan man skruer en god historie sammen. Det har han tidligere vist med blandt andet serien Kastanjemanden. Manuskriptet er skrevet af den dygtige og erfarne Marie Østerbye.

De to ved, at sidehistorierne er mindst lige så vigtige som den primære historie, hvis vi skal være fanget hele vejen. Ikke mindst i en krimi, hvor vi gerne må blive lidt i tvivl om, hvor historien egentlig er på vej hen, og hvem der er de onde og de gode.

Og Mørkeland har en lang række virkeligt interessante sidehistorier og -karakterer. Faktisk så mange – og så interessante – at det er lige ved at være et problem, fordi der med en samlet spilletid på kun lidt over halvanden time bliver for lidt tid til at brede dem ud.

Det er dårlig stil at sammenligne æbler med pærer, men lige her sidder man altså lidt og sukker over, at historien ikke er blevet foldet ud som en tv-serie i stedet. Der er stof nok til det.

Ikke mindst Tommy Kenters tomatdyrkende seniorpolitiker og Lene Maria Christensens tvetydige højrefløjsdronning kunne sagtens have fyldt meget mere. Det er skønt, når fortællinger formår at fatte sig i korthed – men kun hvis det føles, som om de alligevel får det hele med. Det gør det ikke helt her, hvor plottet farer så hurtigt, og effektivt, over stok og sten, at nogle af nuancerne ryger i farten.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: