Film | Nyheder

Nu kan du snart se live action-udgaven af 'Den lille havfrue' derhjemme

Af
Daniel Lindekilde Engberg
9. august 2023
Den lille havfrue Disney+ premiere
Halle Bailey som Ariel i 'Den lille havfrue' / Foto: Disney

Del artikel

Den nyeste udgave af fortællingen om Ariel er på vej til hjemmebiografen – datoen for filmens streamingpremiere er netop blevet annonceret.

Live action-udgaven af Den lille havfrue havde sin biografpremiere i slutningen af maj, hvor den indtjente mere end 542 millioner dollars ved det globale billetsalg.

Nu er tiden kommet til, at du kan se den hjemme hos dig selv, såfremt du abonnerer på Disney+ naturligvis. Filmens premiere på Disney+ er sat til 8. september, så hvis du missede den i biografen eller blot ville vente til, den kom på streaming, så er der kun en måned til, at du kan opleve, hvor skønt havet er.

Filmen fik sin del af kritik bl.a. for designet af de forskellige væsener, der bebor verdenen, samt den forlængede spilletid på to timer og et kvarter kontra den originale, som ikke når at ramme halvanden time-markøren. Hvad end du hører til den lejr, der elsker eller hader den, kan den i hvert fald snart ses eller genses.

Den lille havfrue (2023) kan ses fra 6. september på Disney+.

Del artikel

Læs mere omDisney+

Andre Film | Nyheder