Nye film på Netflix i august 2022

Rise of the Teenage Mutant Ninja Turtles: The Movie
Premiere: 5. august 2022
Genre: Animation, action, adventure, komedie
Sprog: Engelsk

De fire muterede Ninja-padder, Donatello, Leonardo, Michelangelo og Raphael, er tilbage i en ny animationsfilm. I Rise of the Teenage Mutant Ninja Turtles: The Movie møder vi de fire skildpadder, mens de stadig er ... ja, teenagers. Her bliver de pludselig konfronteret af en fremmed person fra fremtiden, der advarer dem om forestående invasion fra rummet – hvilket de fire ninja turtles selvfølgelig skal sætte en stopper for.
Bliv opdateret på alt om film lige her!
Det er et forholdsvist ukendt cast, der lægger stemme til de fire skildpadder og de øvrige figurer. Hvis traileren er værd at gå ud fra, så virker filmen til at være et frisk pust i Ninja Turtles-universet og vil måske især egne sig til det unge publikum.
Day Shift
Premiere: 12. august 2022
Genre: Action, komedie, fantasy, horror
Sprog: Engelsk

Jamie Foxx, Dave Franco og Snoop Dog: Filmen Day Shift har det hele, selvom det måske ikke virker sådan ved første øjekast. Foxx spiller en hårdtarbejdende poolrenser, der gør alt, hvad han kan, for at forsørge og passe på sin kone og datter. Jobbet er dog bare et skalkeskjul for Foxx’ virkelige job, hvor han som en anden Van Helsing jagter og dræber vampyrer rundtom i Los Angeles.
Filmen er skabt af nogle af stuntmændene fra John Wick-filmene, og ved første øjekast er det også tydeligt at se på actionscenerne, hvor skaberne har samlet inspiration henne. Day Shift tager dog ikke sig selv lige så seriøs som John Wick. Der er en del humor med i filmen, hvilket, plottet taget i betragtning, måske var et rigtig godt valg.
Læs også: Bliv klar til premieren på ‘John Wick 4’ – Her kan du se de første 3 film
I Came By
Premiere: 31. august 2022
Genre: Thriller
Sprog: Engelsk

I Came By er en film, der handler om en ung graffiti-kunstner, der gør sig et chokerende fund, da han bryder ind i en rig mands hjem. Pludselig er den unge kunstner og hans nærmeste i fare, og nu er det op til den graffitimaleren selv at løse mysteriet.
Filmen er skrevet og instrueret af Babak Anvari, der er en relativt ny filmskaber. I filmen medvirker dog også rutinerede folk som Kelly Macdonald (No Country for Old Men, Brave, Boardwalk Empire) og George MacKay (1917, Peter Pan, Captain Fantastic), så det er slet ikke umuligt, at filmen kunne være et godt bud til din næste filmaften.
Me Time
Premiere: 26. august 2022
Genre: Komedie
Sprog: Engelsk

Me Time er en af den slags film, hvor du nærmest lige fra starten kan gætte dig til, hvordan den begynder og slutter. Filmen handler om faren Huck, spillet af Mark Wahlberg (The Fighter, Ted, The Departed), der for første gang i årevis har et par dage for sig selv, imens konen og børnene er afsted på tur.
Intet går dog som planlagt, da Huck støder på en gammel ven, og han får måske ikke lige den weekend, som han ellers i første omgang havde set frem til. Vennen spilles af Kevin Hart (Ride Along, Get Hard, The Secret Life of the Pets), der efterhånden har været med i tonsvis af den her slags film. Heldigvis plejer der altid at være et par gode grin med undervejs, og det er forhåbentligt også tilfældet med Me Time.
Læs også: De 3 dårligste film på Netflix lige nu
Kærlighed for voksne
Premiere: 26. august 2022
Genre: Krimi, drama, thriller
Sprog: Dansk

Kærlighed for voksne er intet mindre end en dansk thriller, der er blevet produceret af Netflix – hvilket tilsyneladende bliver lidt en sjældenhed fremover. Ikke desto mindre er filmen baseret på bogen af samme navn, der er skrevet af Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der også har lavet manuskriptet til filmen.
Kærlighed for voksne handler om et par, Leonora og Christian, der lever i en glad og problemfri tilværelse, efter at deres søn er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Alt virker perfekt, indtil Leonora opdager, at Christian måske ikke har helt rent mel i posen, selvom de har været gift i 20 år.
Leonora bliver spillet af Sonja Richter, der også har medvirket i blandt andet Krudttønden (2020), Broen (2015) og Forbrydelsen (2012). Christian bliver spillet af Dar Salim, der også har været med i Broen, men også eksempelvis Game of Thrones (2011) og 2900 Happiness. En dansk thriller hører til blandt sjældenhederne, så giv da Kærlighed for voksne et kig.
Andre nye film på Netflix i august 2022
Buba, premiere 3. august 2022
Don’t Blame Karma!, premiere 3. august 2022
Wedding Season, premiere 4. august 2022
Carter, premiere 5. august 2022
Darlings, premiere 5. august 2022
Reclaim, premiere 6. august 2022
Code Name: Emperor, premiere 8. august 2022
Heartsong, premiere 10. august 2022
13: The Musical, premiere 12. august 2022
Look Both Ways, premiere 17. august 2022
Royalteen, premiere 17. august 2022
Fullmetal Alchemist: The Revenge of Scar, premiere 20. august 2022
Watch Out, We’re Mad, premiere 24. august 2022
That’s Amor, premiere 25. august 2022
Seoul Vibe, premiere 29. august 2022
Under Her Control, premiere 29. august 2022
Læs også: De bedste sci-fi-film, alle bør se: 10 titler, der definerer genren i dag