Premieredato og trailer klar på Joey Moes debutfilm 'Ripple' med Ulrich Thomsen
Efter flere kortfilm og med et afgangsbevis fra filmskolen SUPER 8 i Aarhus i bagagen debuterer sanger og producer, Joey Moe, som spillefilmsinstruktør med thrilleren, Ripple, der rammer de danske biografer 14. marts.
Filmen handler om tv-værten, Erik Hammer (Ulrich Thomsen), der får besøg af podcasteren, Lotus (Diêm Camille), i en livetransmitteret tv-udsendelse, hvor intet går som planlagt. For åben skærm udspiller der sig et rent true crime-drama, der starter en sommerfugleeffekt på tværs af generationer.
Joey Moe fortæller, at han med sin nye film gerne ville bruge utraditionelle fortællegreb til at formidle historien:
– Jeg har altid haft en forkærlighed for film som 21 Grams, Memento og Pulp Fiction, som alle har utraditionelle fortællegreb. Ripple kan tilmed være en smule vanskelig at putte i én kasse, for jeg tog et bevidst valg om at udfordre min fortællerstil ved at sætte kurs ned ad den smalle kringlede sti frem for den trafikerede motorvej.
Foruden Ulrich Thomsen og Diêm Camille medvirker blandt andre Rasmus Hammerich (Den grænseløse), Gustav Marzetta Gleerup (Hooligan) og Ida Marie Nielsen (Vikings).
Ripple får biografpremiere 14. marts.
De her danske film skal du se i 2024
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: