Film | Nyheder

Se Adam Driver, Penélope Cruz og Shailene Woodley i den højspændte trailer for 'Ferrari'

Af
Signe Bjørg Granberg
15. februar 2024
'Ferrari'
Adam Driver, kendt fra 'Girls' og 'Marriage Story', spiller hovedrollen i den nye film 'Ferrari' / Foto: Prime Video

Del artikel

Det vrimler med stjerner i Michael Manns nye racerfilm om Enzo Ferrari, der snart får dansk premiere direkte på Prime Video.

Michael Manns racerdrama, Ferrari, havde allerede verdenspremiere sidste efterår på filmfestivalen i Venedig, men indtil videre har en dansk premieredato ladet vente på sig.

Lidt overraskende er det nu endt med, at filmen ikke kommer i biografen, men i stedet får premiere direkte på streaming. Således lander Ferrari på Prime Video 24. februar.

I filmen spiller Adam Driver (Girls, Marriage Story, Star Wars: Episode VIII The Last Jedi) hovedrollen som Enzo Ferrari, manden bag det verdenskendte bil- og motorsportfirma.

Filmen foregår i 1957, hvor Ferrari i er gang med at gøre teamet klar til det prestigefulde Mille Miglia, hvor bilerne skal tilbagelægge en strækning på 1.000 mil.

Samtidig er firmaet i økonomiske vanskeligheder, og privatlivet med konen Laura (Penélope Cruz) og elskerinden Lina (Shailene Woodley) er alt andet end bekymringsfrit – ikke mindst efter sønnen Dinos død et år tidligere.

Også Patrick 'McDreamy' Dempsey medvirker i en mindre rolle.

Ferrari får premiere 24. februar på Prime Video.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Nyheder