Se første trailer for den nye version af ungdomsklassikeren 'Mean Girls'
20 år efter den ikoniske ungdomsfilm, Mean Girls, tog verden med storm, er der nu et remake af filmen på vej.
Den nye film er baseret på Broadway-stykket af samme navn og er skrevet af skuespiller og producer Tina Fey.
Præcis som den originale film følger den nye version tilflytteren Cady Heron, der starter i high school og ender med at blive en del af skolens mest populære pigeklike "The Plastics". Men Cady får lagt sig ud med klikens intrigante leder, Regina George, og det sætter gang i en lavine af problemer og vilde optrin.
Denne gang er det Angourie Rice (Mare of Easttown), der spiller Lindsay Lohan-karakteren Cady Heron, mens Regina George bliver spillet af Renée Rapp (The Sex Lives of College Girls). I de øvrige roller finder man blandt andre Auli’i Cravalho, Jaquel Spivey, Avantika, Bebe Wood, Christopher Briney, Jenna Fischer, Busy Philipps, Tina Fey, Tim Meadowsses og Jon Hamm.
Filmen er instrueret af Samantha Jayne og Arturo Perez Jr.
Mean Girls får biografpremiere 11. januar 2024.