Film | Nyheder

Se første trailer for det nye danske drama 'Mr. Freeman'

Af
Signe Bjørg Granberg
24. oktober 2023
'Mr. Freeman'
Lina Lund Jørgensen og Daouda Keita i den nye danske film 'Mr. Freeman' / Foto: Christian Geisnæs

Del artikel

Det hjertevarme drama 'Mr. Freeman' er skrevet og instrueret af Mads Matthiesen og har blandt andre Lina Lund Jørgensen, Daouda Keita, Mia Lyhne og Nicolas Bro på rollelisten.

Den ensomme teenagepige Simone (Lina Lund Jørgensen) er gamer, og en dag bliver hun kontaktet online af en sød, ghanesisk fyr ved navn Freeman (Daouda Keita).

Hun indleder et forhold til ham og får også overbevist sine forældre (Mia Lyhne og Nicolas Bro) om, at Freeman skal besøge dem i Danmark. Forældrene er meget imod idéen, men går modstræbende med til det alligevel – men som Simones og Freemans forhold udvikler sig, vokser familiens modstand og antænder en gammel konflikt.

I hovedrollen som Simone finder man det unge talent, Lina Lund Jørgensen, der debuterer i Mr. Freeman. Over for hende ses franske Daouda Keita i rollen som Freeman. Daouda Keita har senest været aktuel i Netflix-serien Le Monde de Demain.

Filmen er instrueret og skrevet af Mads Matthiesen, der i 2012 modtog prisen for Bedste Instruktør på Sundance Film Festival for spillefilmsdebuten 10 timer i paradis. Derudover har han bl.a. instrueret flere afsnit af Netflix-serien Equinox.

Mr. Freeman får biografpremiere 11. januar, 2024.

Del artikel

Læs mere omDanskFilmDrama

Andre Film | Nyheder

Mest læste