Vildeste stjernehold afsløret i Anders Thomas Jensens nye film 'Den sidste viking'
Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann, Sofie Gråbøl, Bodil Jørgensen, Søren Malling, Nicolas Bro og Lars Ranthe er blandt navnene på rollelisten i den nye Anders Thomas Jensen-film Den sidste viking.
Søren Malling havde allerede teaset over for Vi elsker serier, at han skulle medvirke, men nu er det altså bekræftet.
Optagelserne til filmen er netop gået i gang på Fyn, og senere rykker holdet til Sverige for at få de sidste optagelser i kassen.
Det skriver Zentropa, der er produktionsselskabet bag, i en pressemeddelelse, hvor de også løfter lidt af sløret for filmens handling:
Anker (Nikolaj Lie Kaas) løslades efter 14 år i fængsel for røveri. Ankers bror, Manfred (Mads Mikkelsen), er den eneste som ved, hvor pengene fra røveriet er. Men han er imidlertid blevet ramt af en psykisk lidelse der gør, at han ikke længere husker, hvor de er gemt. Sammen begiver brødrene sig nu ud på en overraskende rejse – både for at finde pengene, men også for at opdage, hvem de selv er.
Nikolaj Lie Kaas er på livsfarlig mission i Syrien i traileren til den nye danske film 'Vejen hjem'
Den sidste viking er en humoristisk, underfundig og foruroligende fabel om identitet. Den forventes at ramme de danske biografer i efteråret 2025.
Redaktionens favoritter: Mads Mikkelsens 10 bedste danske roller
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: