Anmeldelse: Platt-forms julesatire er til tider lidt for plat

Satiretrioen Platt-Form – bestående af Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby – har siden 2013 forfinet en helt særlig blanding af satire, musikalitet og skuespil. Det har gjort dem til et fast navn på den danske teaterscene.

Med forestillinger som ‘Har du set min nissehue, mor?’, ‘En smule i overkanten’ og det anmelderroste ‘Er vi gået for langt?’ har trioen udviklet et univers, hvor skarpe samfundskommentarer og musikalsk energi har mødtes i et absurd og genkendeligt komisk blik på danskernes hverdag.

Det mærker man også med deres nyeste show, ‘Genbrugsjul’, der kun momentvist viser trioens formåen – og desværre aldrig går for langt.

Gode idéer – både nye og gamle

For selv om ‘Genbrugsjul’ er fyldt med gode idéer, der både består af nye indslag og gamle kendinge, springer det hurtigt i øjnene, at trioen sjældent tør gå hele vejen. Platt-Form har længe mestret balancen mellem det legende og det samfundskritiske, og også denne gang er deres pointer tydelige: Vi forbruger for meget, vi genbruger for lidt – både ting, idéer og holdninger – og julen er måske den skarpeste lup på vores kollektive selvbedrag.

Problemet er, at pointerne bliver leveret med så rund en pensel, at de virkelige satiriske stik udebliver. Der er ellers masser af charme i trioens univers, og de musikalske numre er både kreative, veloplagte og ofte morsomme.

Publikum bliver ført gennem både identitetspolitik, ligestilling og danske juletraditioner, alt sammen præsenteret med den særlige varme og energi, som Platt-Form er kendt for. Blandt andet når de taler om ligeløn i trioen, som de selvfølgelig har – i hvert fald lige grundløn. For Mille kan selvfølgelig ikke få det samme mandetillæg som Laus og Jakob.

Sommetider griner man, andre gange trækker man lidt på smilebåndet. Men det bliver ved det, og det meste af tiden sidder man med en følelse af, at trioen går mere efter publikums grin end deres selvrefleksion.

Det bliver ofte for pænt, ufarligt og komfortabelt. Man mærker en ambition om at sige noget vigtigt, og mange af showets idéer kunne uden tvivl være blevet skarpere, hvis man havde turdet skrue op for risikoen og ned for hyggeligheden.

Mangler en rød tråd

Andet akt kommer godt fra start med en forrygende parodi på deres velkendte tyske teatertrio Sturm und Drang, der uden tøven flår glansbilledet af julen i stykker. Blandt andet med tung accent, teatralske bevægelser og lige dele selvironi og brutal ærlighed får de påpeget det absurde i, at vi hvert år hylder en hvid, overvægtig mand, der udbryder “HO HO HO” – et udtryk, de med komisk alvor insisterer på betyder “skøge” og “billig tøs”.

Samtidig stiller de skarpt på, hvordan hans kone konsekvent reduceres til blot “Mrs. Santa”, en fodnote i et patriarkalsk julespektakel. Parodien er modig, velkomponeret og viser et glimt af den kant, man ofte savner i forestillingen.

Det er klart blandt showets højdepunkter og viser for en stund den kvalitet og det potentiale, der er i Platt-Forms materiale.

Men hvorfor vi så efterfølgende og noget umotiveret skal have et lidt for langt julemedley, hvor kendte og elskede julesange væves sammen i et musikalsk overskudsshow, er svært at forstå.

Det er ganske vist flot sunget, dygtigt arrangeret og uden tvivl en publikumspleaser. Desværre fremstår det også som en lidt for selvfed parade over deres egne evner og som en sekvens, der – trods stor underholdningsværdi – ikke har nogen egentlig funktion i forestillingen.

Selv om showet hedder ‘Genbrugsjul’ og dermed skruer op for ens forventninger om, at det skal handle om julen og vores overforbrug, er det svært at fornemme en rød tråd, når det pludselig handler om ligeløn, kunstig intelligens og en sang om at være bitter over, at det går godt for andre.

Momentvist underholdende

Afslutningsvis er det særligt ærgerligt at se trioens ellers tydelige talent og præcise komiske timing blive brugt på en plat og forudsigelig parodi på et af julens mest ikoniske symboler: krybbespillet.

Her optræder Jakob Fauerby som en selvhøjtidelig instruktør, der forsøger at give fortællingen “kunstnerisk dybde”, mens Mille Lehfeldt spiller en liderlig Jomfru Maria med overskruet mimik og overdrevne stikpiller, og Laus Høybye må agere modvillig, komisk ærkeengel, fanget i et univers af dårlige ordspil og lavthængende jokes, der aldrig rigtig hverken udfordrer juletraditionerne eller giver os den skarpe satire, trioen ellers mestrer.

Platt-Form kan langt mere, end ‘Genbrugsjul’ giver dem lov til at vise. Når de rammer rigtigt, er de både modige, musikalsk overlegne og satirisk præcise – men denne gang drukner deres styrker for ofte i letkøbte grin og løse idéer.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i din foretrukne podcast-app eller på Spotify: