Kultur | Guides

Fik du læst? Her er de vigtigste historier fra uge 33

Af
Signe Bjørg Granberg
16. august 2024
Det vi elsker podcast har besøg af Frederik Cilius og Rasmus Bruun ifb Operarejsen sæson 3 Vært: Carina Nørgaard SchouTeknik: Kamilla KiliasFotograf: Søren Jul Lamberth
Frederik Cilius og Rasmus Bruun er aktuelle med tredje akt af 'Operarejsen' / Foto: Søren Jul Lamberth

Del artikel

Et interview med DR's dramachef om søndagsseriens fremtid, anmeldelser af de nye sæsoner af 'Prinsesser fra blokken', 'Industry' og 'Emily in Paris', en guide til de bedste film fra 1999 og et podcastbesøg af Frederik Cilius og Rasmus Bruun fra 'Operarejsen' var blandt de vigtigste historier fra ugen, der er gået.

Uge 33 hos Vi Elsker Serier bød på gode nyheder fra både ind- og udland, en masse anmeldelser af aktuelle film, serier og tv-programmer og flere interviews.

Vi lagde ud med at tale med DR's fiktionschef, Henriette Marienlund om, hvor den klassiske søndagsserie er blevet af – og hvad vi kan forvente på seriefronten fremadrettet fra DR's side.

I en lidt anden boldgade bragte vi også to videointerviews med Lily Collins, Ashley Park og Lucien Laviscount fra Emily in Paris i forbindelse med premieren på den nye sæson af serien. Vi anmeldte desuden sæsonen, som vores anmelder gav fire hjerter.

På filmfronten var der nyt om Frederik Louis Hviids højdramatiske kupfilm, De lydløse, og så ramte den nye Alien: Romulus-film biografen, uden at vores anmelder dog var helt oppe at ringe over den.

Fra den danske nyhedsdam blev det endelig afsløret, hvem de nye deltagere i Gift ved første blik er, og så vendte det voldsomt populære tv-program Prinsesser fra blokken tilbage på DR til stor begejstring for vores anmelder.

Blandt ugens mest læste artikler var to guides i hver sin ende af skalaen. Den ene hyldede det fantastiske filmår 1999 med en guide til de 20 bedste film, og den anden sammenlignede to af Danmarks mest populære tv-serier i øjeblikket, Sygeplejeskolen og Badehotellet.

Sidst, men ikke mindst havde vi fornemt besøg i podcastbesøget i denne uge af de herrer, Frederik Cilius og Rasmus Bruun, i anledning af den nye sæson af Operarejsen på DR. Podcastafsnittet kan lyttes overalt, hvor man normalt lytter til podcasts.

Hvis man ikke kan få nok af netop Operarejsen, får den nye sæson premiere søndag 18.8, og vores anmelder er svært begejstret!

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Kultur | Guides