Serier | Guides

'The Bad Batch' - Disney Plus' elitestyrke

AfFreddy E. Silva
26. april 2021
'The Bad Batch' - Disney Plus' elitestyrke
Foto: The Bad Batch/ Disney+

Del artikel

Temaet var naturligvis streamingtjenestens nyeste skud på stammen: Den nye Star Wars-animationsserie The Bad Batch, som får premiere 4. maj på Disney+.

Disney indkaldte torsdag til pressekonference for at udbasunere lanceringen af deres nye The Clone Wars-spinoff serie The Bad Batch. Med tre af animations holdets navne i spotlyset blev der talt løst og fast om Disneys nyeste skud på Stjernekrigs-stammen.

Til de af jer, der endnu ikke kender til konceptet, følger her en intro:

Introduceret i The Clone Wars

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: “The Mandalorian er muligvis mit bedste gensyn med Star Wars-universet siden de oprindelige film”

Dave Filoni, skaberen af både The Clone Wars, Star Wars Rebels, Star Wars Resistance og medskaber på The Mandalorian, havde en ide i baghånden, der skulle føde en ny stjerne på Star Wars-himlen: Da Disney+ frigav 7. sæson af The Clone Wars handlede de fire første afsnit om en gruppe genmodificerede kloner, Klonstyrke 99 alias The Bad Batch, der skilte sig ud fra resten af Republikkens hær. Derved var det nye Star Wars-barn introduceret.

Star Wars-universets A-Team

LÆS OGSÅ: ‘The Mandalorian’: 10 referencer til den originale Star Wars-trilogi

Klonstyrkens evner og rå attitude introducerede dem som en slags Star Wars-universets A-Team på steroider - men efter blot fire afsnit forsvandt gruppen fra The Clone Wars-serien og efterlod publikum med trang til mere. Hvilket utvivlsomt var meningen.

En åndelig efterfølger til The Clone Wars

"The Bad Batch er en åndelig efterfølger til The Clone Wars, så vi ville hylde stilen og arven efter den - men det sagt er den nye serie blevet skarpere og mere detaljeret på en lang række områder."

LÆS OGSÅ: Hvis du kunne lide ‘The Boys’ og ‘WandaVision’, vil du elske ‘The Falcon and the Winter Soldier’

Tidligere flådeofficer er head writer

"Da jeg læste den oprindelige historie om The Bad Batch, skrevet til The Clone Wars' sidste sæson, fangede fortællingen mig øjeblikkeligt. Jeg kunne så nemt sætte mig ind i gruppens dynamik. Jeg forstår, hvordan man får skabt et ubrydeligt sammenhold på missioner sammen - på trods af uenigheder. Det er hvad jeg blandt andet forøger at få bragt frem i denne gruppe af soldater."

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘The Nevers’ skal tage en vanvittig drejning, hvis den pludselige skal blive dårlig

Voice actor Dee Bradley Baker har en fest

"Klonstyrke 99 er et nyt skridt i forhold til hvad jeg blev bedt om at udføre til The Clone Wars-serien. Den vanskelige del ved (at lægge stemme til) de regulære kloner er, at forskellen på deres stemmer er meget lille - men skal trods alt kunne høres. The Bad Batch-karaktererne er meget forskellige fra hinanden og det gør det sært nok meget lettere at hoppe fra karakter til karakter."

LÆS OGSÅ: 5 hit-serier, du (måske) ikke vidste startede som film

Baker tilføjer:

"Jeg føler efterhånden at jeg kender dem og det er en meget fascinerende proces som voice actor at gennemføre disse scener ved at tale med mig selv - skifte fra karakter til karakter, mens vi arbejder os igennem manuskriptet."

Du er klar efter fire episoder af The Clone Wars

LÆS OGSÅ: Stream and Chill: The Falcon and the Winter Soldier er ’back to basic’ for superheltene

Og er man Star Wars-fan, kan jeg allerede nu love jer, at der allerede i pilotepisoden af The Bad Batch sker en af den type omvæltninger, der efterlader seeren paf - og med trang til at se videre.

Så hent popcorn og sæt jer til rette foran Disney+ den 4. maj på Star Wars-dag… Og May the 4th be with you under missionerne med Hunter og drengene!

Del artikel