TV | Nyheder

Tag med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff på tur i en ny sæson af 'Nul stjerner' på DR

Af
Signe Bjørg Granberg
2. juli 2024
'Nul stjerner'
I den nye sæson af 'Nul stjerner' besøger Jan og Morten bl.a. Bhutan i Himalaya-bjergene / Foto: Jens Thorborg / DR

Del artikel

I denne sæson af DR's autentiske rejseprogram 'Nul stjerner' drager Jan Elhøj og Morten Kirckhoff blandt andet til Bhutan, Seoul og Usbekistan.

I Nul Stjerner tager Jan Elhøj og Morten Kirckhoff dig med på eventyr rundt om i verden, når de jagter det autentiske og det uperfekte i de lokale kulturer.

De to barndomsvenner havner ofte på dårligt anmeldte hoteller og smager på en lang række lokale og temmelig alternative delikatesser på deres rejser, og det samme gør sig gældende i den nye og syvende sæson af programmet, hvor turen bl.a. går til det isolerede Bhutan.

Kongeriget i Himalaya-bjergene siges at være det sidste rejsemål i verden, som ikke er blevet ødelagt af masseturisme, og som samtidig er verdens første CO₂-negative land.

Foruden Bhutan kommer Jan og Morten også til bl.a. Seoul og Usbekistan i denne sæson.

Se med, når den nye og syvende sæson af Nul stjerner får premiere 11. juli på DRTV.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre TV | Nyheder

Mest læste