Serier | Nyheder

Glem alt om 'Tiger King'! Nu kommer thriller-dokumentaren 'Chimp Crazy'

Af
Signe Bjørg Granberg
8. august 2024
'Chimp Crazy'
"Chimpansens Dolly Parton", Tonia Haddix og chimpansen Tonka i den nye HBO-dokumentarserie 'Crazy Chimp' / Foto: Max

Del artikel

Den nye HBO-dokumentar følger den selverklærede "chimpansens Dolly Parton", Tonia Haddix, der opdrager chimpanser, som var de hendes børn.

Tilbage i 2020 fik vi den foruroligende historie om Joe Exotic i true-crime-dokumentaren Tiger King, og nu er manden bag serien, Eric Goode, tilbage med endnu en opsigtsvækkende historie inden for samme genre.

Denne gang handler det om chimpanser frem for store kattedyr, og hovedpersonen er den tidligere sygeplejerske og nuværende formidler af eksotiske dyr, Tonia Haddix.

Haddix tager sig af syv chimpanser i fangenskab, som er opdraget til at optræde i reklamer og film. Hun er særligt knyttet til Tonka, en 32-årig pensioneret Hollywood-chimpanse, som hun elsker mere end sine egne børn.

Begivenhederne tager imidlertid en uventet drejning, da Tonka forsvinder, og Tonia står over for anklager fra dyrevelfærdsorganisationen PETA. Herefter begynder en årelang historie, der involverer hendes familie, myndighederne, en undercover-klovn og skuespilleren Alan Cumming, som spillede sammen med Tonka i filmen Buddy fra 1997.

Foruden Tonias historie følger man også andre såkaldte "chimpansemødre", og dokumentarserien dykker ned i problemerne ved privat ejerskab af primater og belyser både de enorme risici, mennesker påtager sig ved at opdrage de intelligente aber som familiemedlemmer, og de risici, der er forbundet med dyrenes velfærd.

Chimp Crazy får premiere 19. august på Max.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Serier | Nyheder

Mest læste