Annonce
Serier | Nyheder

Seere raser over ‘White Lotus’-soundtrack: “Det har ødelagt min weekend”

AfLouise Elly Meyer
19. februar 2025
The White Lotus
Foto: Max
Annonce

Del artikel

Fans af ‘The White Lotus’ er skuffede.

Som forventet er fans gået i kollektiv ekstase over, at tredje sæson af hitserien ‘The White Lotus’ har fået premiere.

Forventningens glæde har været enorm, siden der blev teaset for den nye sæson i august sidste år. Der er imidlertid allerede nogen, der føler sig ramt af en bølge af skuffelse. Årsagen?

Sæsonens soundtrack. Hvor soundtracket til seriens anden sæson vandt en Emmy, så har dette tredje soundtrack altså fået folk til tasterne på den dårlige måde.

Annonce

– Ikke for at være dramatisk, men den nye temasang har ret bogstaveligt ødelagt hele min weekend, skriver en bruger på Reddit blandt andet ifølge The Guardian.

Andre brugere istemmer, at deres skuffelse er “umålelig”, og på mediet X er flere fans også rasende. En bruger blev for eksempel så sur på introsangen, at han angiveligt øjeblikkeligt afmeldte sit MAX-abonnement.

Soundtracket er komponeret af den chilensk-canadiske film- og tv-komoponist Juan Cristóbal Tapia de Veer, der også står bag de indledende hymner til de foregående sæsoner.

Annonce

Kritikken af hans tredje skud i ‘White Lotus’-bøssen, lyder generelt på, at den er svær at nynne med på, at der er for mange klap undervejs, og at den bare simpelthen er… underlig.

Men det mest ironiske, der står tilbage, er nok, at ‘The White Lotus’ grundlæggende handler om yderst velstående privilegerede mennesker, der har svært ved at kapere forandring.

Og her må vi så konkludere, at fans af serien tydeligvis også har det svært med, at tingene ikke er helt, som de plejer.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omMaxThe White Lotus

Andre Serier | Nyheder

Annonce