Serier | Nyheder

Hotellerne fra 'The White Lotus' tager pusten fra en – og det gør priserne også

AfSigrid Luna Nielsen
17. februar 2025
The White Lotus
'The White Lotus' sæson 2 foregik i Italien ved turistbyen Taormina / Foto: Max

Del artikel

Den nye sæson af 'The White Lotus' er netop landet på Max – og vi har fundet de spektakulære hoteller fra serien.

Der er tilsyneladende ikke rigtig nogen af karaktererne i den populære serie, der har behov for at overholde et budget. De hoteller, de tjekker ind på, er nemlig meget dyre og ekstremt luksuriøse.

Vi har samlet hotellerne fra alle tre sæsoner her, men der følger en lille advarsel: Hvis du gør dig planer om at booke et par overnatninger, så skal du finde den helt store pengepung frem.

Sæson 1

The White Lotus
1. sæson af 'The White Lotus' foregik på Hawaii
Foto: Max

Den første sæson foregår i smukke omgivelser på Hawaii. Her tjekker familien Mossbacher ind på The White Lotus Resort, eller som hotellet hedder i virkeligheden: Four Seasons Maui at Wailea.

Ifølge hotellets egen hjemmeside har de Mauis største værelser, professionelle tennisbaner og selvfølgelig direkte adgang til stranden.

Deres præsidentsuite koster normalt lige omkring 220.350 danske kroner per nat. Deres ‘billige’ værelser uden havudsigt kan fås til omkring 9.700 danske kroner per nat.

Se hotellet her.

Sæson 2

The White Lotus
2. sæson af 'The White Lotus'
Foto: Max

I anden sæson tager vi turen til Italien og turistbyen Taormina.

Hotelkæden er den samme som i første sæson, så denne gang tjekker vi ind på The White Lotus i Taormina. Det er dog ikke kun i serien, at vi bliver i den samme hotelkæde.

Hotellet, San Domenico Palace, er nemlig en del af kæden Four Seasons, og derved ligeledes en genganger fra sæson et.

Prisen på deres Royal suite fremgår ikke af deres hjemmeside, men en nat på deres Prinsesse Cecilie Suite koster lidt over 56.200 danske kroner. Deres ‘billige’ værelser kan fås til omkring 17.100 pr nat.

Se hotellet her.

Sæson 3

the white lotus
Morgana OReilly, Arnas Fedaravičius, Christian Friedel, Dom Hetrakul og Lalisa Manobal i 'The White Lotus' sæson 3
Foto: Max

Og så er vi nået til den nye sæson, der foregår i smukke Thailand. Om det bliver til rolig, spirituel selvudvikling, eller det klassiske rigmandsdrama, må vi se udfolde sig på skærmen. Vi ved godt, hvad vi ville oddse på.

I mellemtiden får du her muligheden til at drømme dig væk til endnu et smukt White Lotus hotel. Der er endnu engang tale om et Four Seasons Hotel, nemlig Four Seasons Resort Koh Samui, Thailand.

Her kan man leje en femværelses villa med egen pool for lige under 94.350 danske kroner per nat, mens deres ‘billigste’ værelse koster omkring 10.270 danske kroner.

Se hotellet her.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Læs mere omMaxThe White Lotus

Andre Serier | Nyheder

Mest læste