
Hun skal spille Elle Woods som ung i den nye forhistorie til ‘Legally Blonde’

Ja, det er sandt. Som vi tidligere har skrevet om, kommer der en opfølger til 00’er-kultfilmene ‘Legally Blonde’ (på dansk ‘Blondinens Hævn’) med Reese Witherspoon i hovedrollen.
Witherspoons eget produktionsselskab, Hello Sunshine, er nemlig i fuld gang med at udvikle en spin-off serie til ‘Legally Blonde’, som kommer til at handle om hovedpersonen, Elle Woods’ gymnasietid.

Men det store spørgsmål har været: Hvem skal gå i Witherspoons fodspor og lande rollen som Elle Woods, aka Reese Witherspoon som ung?
Dén spænding er netop blevet udløst. Witherspoon har nemlig selv løftet sløret for sin mini-me, der, selvom det kunne have været oplagt, ikke er hendes klon af en datter, Ava Philippe.
Valget er i stedet faldet på Lexi Minetree, som før har medvirket i mindre roller i blandt andet ‘Law & Order: Special Victims Unit’ og ‘The Murdaugh Murders’.
Witherspoon afslørede sin ‘afløser’ på sin egen Instagram, og vi forstår godt valget:
Det forlyder, at produktionen af serien er planlagt til at begynde i marts i år, men hvornår vi får glæde af serien på skærmen, er der endnu ingen udmeldinger om.
Ligeledes vides det heller ikke, hvorvidt filmens øvrige stjerner, herunder ikoniske Jennifer Coolidge og Luke Wilson er med på rollelisten i eventuelle flashforward-scener.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: