
Ny 'Legally Blonde'-serie på vej til Prime Video med Reese Witherspoon ved roret

Amazon, der står bag streamingtjenesten Prime Video, annoncerede i går aftes dansk tid, at der her mere end 20 år efter premieren på Legally Blonde kommer en opfølgende serie med titlen Elle.
Eller rettere: Der kommer en serie, der går forud for Legally Blonde og følger Elle Woods-karakterens ungdomsår i en såkaldt "prequel".

Det er Reese Witherspoons produktionsselskab, Hello Sunshine, der står bag, og Witherspoon selv kommer til at være executive producer på serien. Hvorvidt hun også kommer til at medvirke, er stadig mere uvist.
Reese Witherspoon var selv på scenen ved Amazons event, hvor nyheden blev offentliggjort, og her kunne hun – iklædt et formfuldendt pink outfit og med en kopi af filmhunden Bruiser på armen - fortælle, at hun glæder sig meget til, at folk kommer til at lære Elle Woods endnu bedre at kende med den nye serie.

Anmeldelse: 'The Morning Show' genfinder formen i tredje sæson
Hvem, der skal spille den unge Elle Woods, er endnu ikke blevet annonceret, ligesom det stadig er uvist, hvornår den nye serie får premiere. Men vi venter i spænding på, hvem der skal løfte arven fra Witherspoon.

Anmeldelse: Anne Hathaway udlever en 40-årig fraskilt kvindes hedeste drøm i ’The Idea of You’
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: