Annonce
Serier

Sofie Gråbøl om optagelserne til Nikolaj og Julie: En af de mest stressende perioder af mit liv

AfSimone Løvstad Kristensen
25. juli 2025
Peter Mygind og Sofie Gråbøl i 'Nikolaj og Julie'.
Peter Mygind og Sofie Gråbøl i 'Nikolaj og Julie'. / Foto: Lars Vestergaard, DR
Annonce

Del artikel

Da Sofie Gråbøl skød optagelserne til DR-serien "Nikolaj og Julie", var det en hektisk tid for skuespilleren.

Skuespiller Sofie Gråbøl har en glorværdig karriere bag sig med store roller i film og serier.

En serie, som mange nok vil huske hende for, er hendes rolle som Julie i kærlighedskomedieserien 'Nikolaj og Julie', hvor hun spiller sammen med Peter Mygind.

For Sofie Gråbøl var det en tid, der var præget af travlhed.

– Jeg husker det som en af de mest stressende perioder i mit liv. Vi havde lange optagedage og sene ændringer i manus, man hele tiden skulle forholde sig til. Samtidig var jeg lige blevet mor til en lille dreng, der holdt mig vågen om natten, har Sofie Gråbøl fortalt i et interview med DR.

Serien fik stor succes – også i udlandet.

Den vandt en Emmy-pris, og derfor var hun til det store show i New York. Dog måtte hun melde fra til efterfesten på grund af udmattelse. Efterfølgende fandt hun ud af, at hun var gravid, fortalte hun til DR.

Annonce

Hun oplever ofte, at der er en sammenhæng mellem de roller, hun har spillet, og hendes private liv. Og det kom i den grad til udtryk, da hun spillede advokaten Julie, som balancerer det travle familieliv med karriere, hvilket hun også gjorde i denne periode.

'Nikolaj og Julie' bliver lige nu genudsendt hver dag klokken 18.00 på DR 2.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Annonce

Del artikel

Læs mere omDRTVSofie Gråbøl

Andre Serier

Annonce